BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da én af vores faste pædagoger har fået mulighed for at prøve kræfter som leder i en kortere periode, søger vi en pædagog til børnehaven 34 timer ugentlig i 3 måneder fra 1. oktober 2024.
Afhængig af om vores pædagog fortsætter som leder, vil det være muligt at søge den faste stilling pr. 1. januar 2025.
Lidt om os
Asgård Børnehus er et kommunalt børnehus i Odense, beliggende i Dalum, som hører under Institution Centrum - Syd. Børnehuset Asgård har 13 vuggestuebørn og 36 - 42 børnehavebørn. Den ledige stilling er primært i børnehaven, dog skal du kunne fungere i hele huset.
I børnehavegruppen arbejder vi i åbent plan med små læringsmiljøer fordelt rundt i huset. Vi arbejder struktureret ud fra en klar rolle- og opgavefordeling imellem os voksne, hvilket giver den voksne overblik og højner børnenes deltagelsesmulighed i fællesskaber og adgang til læring.
Vi har en skøn stor legeplads med flere nye legemoduler. Legepladsen er velindrettet til et bredt udvalg af lege og aktiviteter. Desuden er der mulighed for ture til små og store grønne områder/legepladser tæt på. Vi har blik for betydningen af æstetik - her skal være rart at komme for både børn og voksne.
Lidt uddybende om vores pædagogiske tilgang til børn og samarbejde med forældrene
Vi vægter et højt fagligt niveau, hvor den inkluderende tænkning er integreret i arbejdet med børnene. Det er en selvfølge at se tingene fra barnets perspektiv, hvor der er en stor opmærksomhed på at se og finde det enkelte barns ressourcer og få barnet til at blomstre. Vi tilstræber at tilrettelægge en hverdag, der tilgodeser det enkelte barns behov for at blive støttet og guidet i store og små fællesskaber dagen igennem.
Vi har et tæt samarbejde med vores forældre. Det har stor betydning for os og bygger på en gensidig høj grad af tillid, åbenhed, ærlighed, respekt og interesse.
Vi ser den voksnes rolle som en slags leder af børnekulturen, hvor vi lægger vægt på, at vi voksne er gode rollemodeller for børnene, er tilgængelige, autentiske og nærværende. Desuden sigter vi efter en balance mellem voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter.
Lidt om dig
Vi søger efter en robust, empatisk og fagligt velfunderet pædagog, der vil indgå i et tæt samarbejde i huset, hvor vi fortløbende udvikler vores praksis ud fra et fælles fagligt afsæt.
Du skal kunne sætte mål ud fra barnets interesser og behov med afsæt i barnets perspektiv. Du skal have lyst til at give og modtage sparring på faglige spørgsmål. Du skal være tydelig og nærværende i dit pædagogiske arbejde. Du skal have lyst til at bidrage nysgerrigt og udviklende på Asgårds nuværende praksis.
Det er betydningsfuldt for os, at vi får samarbejdet omkring børnene til at fungere, så vi får en god hverdag, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Har du en særlig interesse eller kompetence, vil vi med glæde se dig udfolde det i din praksis. Desuden skal du have humor og et positivt livssyn.
Vi tilbyder
I Asgård fungerer vi som ét hus - vi løfter i flok og værner om samarbejdet, også på tværs af vuggestue og børnehave. Du vil få et arbejdssted, hvor der både er et stort engagement, en høj faglighed, og hvor vi kan lide at komme på arbejde hver dag. Vi brænder for at gøre en forskel for det enkelte barn og familien.
Vi værdsætter et godt grin – både at kunne grine af os selv og med hinanden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål kontaktes daglig pædagogisk leder Kirsten Kudsk Jensen på 63 75 41 95 / 29 40 25 77 eller mail kkje@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 11. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Zachariasvænget 2, Hjallese, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089240