BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du være leder af børnefællesskaber og etablere meningsfulde læringsmiljøer med udgangspunkt i barnets perspektiv, både ude og inde? Vil du være med til at skabe rammerne om en tryg og struktureret hverdag præget af omsorgsfulde og nærværende voksne? Så er det dig, vi søger.
Børneinstitution Vestre søger en pædagog til Børnehuset Åløkke i en fast stilling på 36 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2025 til vores ene børnehavegruppe.
Hvem er vi
Børneinstitution Vestre består af børnehusene Munke Mose, Det Engelske Pakhus, Jernbanegade, Åløkke, Solkernen og Tusindfryd. Børnehuset Åløkke har normeret 26 vuggestuebørn fordelt på 2 vuggestuegrupper og 62 børnehavebørn fordelt på 3 børnehavegrupper. Vores hus er bygget i to etager, og vi har en stor, dejlig legeplads.
Vi er en personalegruppe, der er præget af et fagligt og personligt engagement. Vi arbejder ud fra, at børn udvikler sig i relationer med andre børn og voksne. Vores tilgang er anerkendende relationer, som udgør grundlaget for vores pædagogiske praksis. Det betyder, at vi er meget opmærksomme på vigtigheden af at møde hinanden i ligeværdige relationer, hvor hver enkelt oplever sig anerkendt som individ og som en værdsat deltager i fællesskabet.
I Børnehuset Åløkke er vi engagerede og lægger stor vægt på den imødekommende og positive atmosfære, som kendetegner vores hus, og vi sætter stor pris på faglig sparring og kreativitet. Vi arbejder sammen i den pædagogiske praksis, hvor vi udfordrer hinanden, udvikler os sammen og omsætter viden til praksis med udgangspunkt i børneperspektivet.
Børnehuset Åløkke kendetegnes ved, at:
- Vi er klar til at tænke ud af boksen i forbindelse med afprøvning af nye tiltag
- Vi er en personalegruppe, der har fokus på godt samarbejde, både i teams og i hele huset
- Vi vægter social inklusion og en anerkendende tilgang højt – et miljø, hvor alle indgår i udviklende og meningsfulde fællesskaber
- Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet, børnenes ressourcer og potentialer, og arbejder med stærke børnefællesskaber
- Personalets praksis bygger på faglig viden og refleksioner
- Personalet er nærværende og meget imødekommende
- Vi vægter et godt forældresamarbejde
Vi søger en pædagog, som:
- Har en anerkendende tilgang, der giver børnene plads til medbestemmelse og medinddragelse
- Skaber tryghed, nærvær og læring i børnehøjde
- Besidder gode evner i forhold til at understøtte det allerede gode forældresamarbejde
- Har masser af energi, godt humør samt en positiv og understøttende kommunikation i relationen til børn, forældre og personale
- Har vilje og mod til at undres og være nysgerrig i forhold til egne såvel som kollegaers praksis
- Kan have godt overblik samt tage spontane initiativer og besidde omstillingsparathed
- Reflekterer over egen pædagogisk praksis og kan dokumentere og dele din viden og erfaringer i sparring med kolleger for at bevare og udvikle pædagogikken og den røde tråd på tværs af hele huset
- Er fleksibel og indstillet på at "flytte sig" alt efter, hvor der er behov i huset
- Har erfaring med systematik, dokumentation og evaluering
- Du tager aktivt ansvar for at udvikle og implementere nye pædagogiske tiltag, der kan styrke læringsmiljøet og børnefællesskaberne
- Du har en tydelig og konstruktiv kommunikation, som både inviterer til dialog og skaber et godt samarbejdsmiljø mellem personale, børn og forældre
- Du arbejder kontinuerligt med at evaluere og justere din egen praksis, og du er åben over for feedback fra kolleger, så I sammen kan udvikle det pædagogiske arbejde i huset
- Du ser værdien i at arbejde med børn med forskellige baggrunde og forudsætninger og formår at tilpasse din pædagogik, så den inkluderer alle
- Du anerkender forældrenes rolle som centrale samarbejdspartnere og arbejder aktivt på at skabe relationer, hvor forældrene føler sig trygge ved at bidrage til deres børns læring og trivsel
- Du har lyst til at deltage i kurser, workshops og anden faglig udvikling for at blive opdateret om den nyeste viden inden for pædagogik
- Du har evnen til at planlægge og strukturere aktiviteter og hverdagen på en måde, der skaber tryghed og forudsigelighed for børnene
- Du bidrager til en kultur, hvor vi som personalegruppe støtter hinanden, deler gode praksisser og fejrer vores succeser sammen
Det gode børneliv i Odenses dagtilbud
Tiden i dagtilbud er en vigtig del af børnelivet og i Odense tror vi på, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I Børnehuset Åløkke arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børnenes trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.
Den gode barndom i fællesskab med andre har en værdi i sig selv, hvor stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Og derfor skaber vi hver dag rammer og indhold af høj kvalitet for, at de gode fællesskaber kan vokse og rumme alle børn. Når nogle børn i perioder har brug for noget særligt, har vi fokus på at give støtten i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.
En del af en større sammenhæng
Som ansat i Børnehuset Åløkke bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
Vi har blik for helheden og arbejder sammen på tværs af de tilbud, Børn- og Ungeforvaltningen har. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi samarbejder med børn, forældre og familiernes netværk. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere information er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Pia Munk Yde på 29 34 10 88. Det er ikke muligt at blive vist rundt i huset. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. november 2024. Samtaler forventes afholdt den 25. november 2024 kl. 9:00-14:00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Kong Georgs Vej 27, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129374