Da vi fortsat er i rivende udvikling og i fuld sving med at udvide og oprette vores dobbelte ressourcepladser i Børnehuset Dalumgård, har vi mulighed for at ansætte yderligere en medarbejder til vores personalegruppe. Derfor leder vi efter dig, som brænder efter at være med til at gøre en positiv forskel for børnehuset børn.
Den ledige stilling vil have primær funktion i børnehaven og med tiltrædelse snarest.
Om os
Dalumgård er et af Institutionen Sanderum-Tingløkkes 8 børnehuse.
Vi stræber efter at skabe stærke børnefællesskaber, hvor trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn og for fællesskabet prioriteres højt.
Konkret betyder det, at såvel børnehusets samt din praksis skal tage afsæt i vores 5 grundantagelser.
Alle børn har brug for at høre til, være en del af et fællesskab og al udvikling sker i samspil med andre.
Heraf udspringer fem grundantagelser og det fælles faglige fundament som vi hver dag arbejder efter.
- Al forandring starter hos os selv.
- Børn har forskellige forudsætninger for deltagelse, og alle børn har brug for en ven.
- Børn opfører sig altid ordentligt (Børn er aldrig problemet – børn viser problemet)
- Leg er en adgangsbillet til fællesskabet.
- Nærværende voksne skaber gode mødeøjeblikke.
I huset har en vuggestuegruppe med plads til 13 børn samt to børnehavegrupper med plads til 12-14 børn. Heraf vil ca. 3 pladser på hver stue være målrettet dobbelte ressourcepladser. Her er målgruppen børn, der har brug for et læringsmiljø, der blandt andet er kendetegnet ved forudsigelighed, genkendelighed, tydeligere hverdagsrutiner samt deltagelse i mindre børnefællesskaber.
Børnehuset har for nylig gennemgået en større renovering og alle kvadratmeter står nymalede, i dejlige farver, med nye lofter samt belysning.
I de seneste måneder har vores fokus været på at indrette vores læringsmiljøer på ny. Dette med henblik på at skabe de bedste rammer for understøttelse af børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
I Dalumgård har vi også en udflyttergruppe. Hver dag kører vores ældste børn og personaler til et nærtliggende skovareal. Her er der højt til loftet, mulighed for talrige naturoplevelser og ydermere to hytter tilknyttet, med gode faciliteter.
Vores børn og familier har forskellige baggrunde og forudsætninger. Mangfoldigheden ser vi som en stor styrke og den danner grundlag for et spændende og bredt forældresamarbejde.
Vi forventer af dig:
- Du er pædagogisk uddannet og har erfaring i arbejdet med børn i alderen 2.10-6 år.
- Du arbejder ud fra en grundopfattelse og pædagogisk tilgang, hvor børnesyn og pædagogisk praksis er foreneligt og stemmer overens med Sanderum-Tingløkkes børnesyn og vores 5 grundantagelser.
- Du er god til at samarbejde og trives i et fag med et højt kompleksitetsniveau.
- Du er fagligt velfunderet, ved hvorfor du gør som du gør og har lyst til at lære nyt.
- Du har øje for børnenes deltagelsesmuligheder gennem hverdagens organisering. Og evner at afstemme forventninger og krav både efter det enkelte barn samt fællesskabets aktuelle behov og forudsætninger.
- Du kan arbejde struktureret og har evt. erfaring med visuelle støttesystemer.
- Du besidder en høj grad af pædagogisk dømmekraft og er omsorgsfuld og nærværende.
- Du er mødestabil, engageret og stempler ind med god energi.
- Er indstillet på et godt og respektfuldt forældresamarbejde, på tværs af børnehus og hjem.
Vi er 17 medarbejdere med forskellig alder, erfaring og baggrund. Vores personalegruppe er vokset en del det seneste år, da vi er et børnehus i udvikling og vores opgaver fortsat kalder på flere hænder. Vores primære fokus er vores faglige fundament, den styrkede læreplan samt at få løftet vores faglige kompetencer, så de er tilpasset de opgaver vi står overfor. Vores kendetegn er, at vi har lyst til at lære nyt og plejer er endnu ikke er flyttet ind.
Vi griber gerne nye ideer samtidig med, at vi er opmærksomme på at holde fast i alt det som fungerer. Har du fået lyst til at blive en del af en spændende og udviklende hverdag, så hører vi meget gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til daglig pædagogisk leder Merete Dyrehauge på tlf. 24 61 28 97 - samtidig ser vi meget gerne, du har lyst til at komme og hilse på og se børnehuset.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 27. august 2026 og vi forventer at afholde samtaler fredag den 28. august 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dfa359ad-7d44-4e52-afcc-333e5f111955