Pædagog med fokus på høj faglighed og kreativ læring søges til Børneinstitution Kragsbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du skal mestre refleksion over egen og andres pædagogiske praksis, og som arbejder systematisk og kvalificeret med den pædagogiske læreplan.

Om os
Bifrost er én af 5 børnehuse af Børneinstitution Kragsbjerg, som udover Bifrost består af SkatteØen, Den blå planet, Tryllefløjten og Elverhaven.

Vores vision er at være én institution. Vi arbejder med fokus på høj kvalitet med udgangspunkt i højeste faglighed. Som pædagog er din vigtigste opgave derfor at bidrage fagligt, professionelt, loyalt og ansvarligt til udførelsen af den pædagogiske kerneopgave.
For at understøtte de forskellige fagprofileres opgaver i børnehusene, har vi i ledelsesteamet udarbejdet en faglig profil. Den beskriver klare forventninger til de pædagogiske medarbejdere.

Du bliver derfor en del af et større fagligt fællesskab sammen med kollegaerne fra de andre børnehuse i Børneinstitution Kragsbjerg. Vi har i Børneinstitution Kragsbjerg fokus på social kapital, og vi er sammen omkring DHL stafet og andre fælles arrangementer.  Så har vi naturligvis også en ude-tøjpakke, som alle medarbejdere i Børneinstitution Kragsbjerg får. Den indeholder regntøj, vintertøj og en fleece trøje.

Vi har i Bifrost 28 vuggestuebørn fordelt i 2 grupper. Vi har 43 børnehavebørn fordelt på 2 grupper i huset samt en udflyttergruppe for de ældste børnehavebørn. Vi er 17 medarbejdere – herunder pædagoger, medhjælpere, husassistent, specialarbejder og daglig pædagogisk leder.

Vi tilbyder:
Et børnehus hvor der arbejdes ud fra den overbevisning, at børn trives og udvikler sig, når de tilbydes forudsigelige, anerkendende, stimulerende læringsmiljøer med plads og fokus på leg. Vi ved at børn trives og udvikler sig, når humørfyldte, omsorgsfulde og engagerede medarbejdere arbejder struktureret og fagligt i fællesskab. Derfor er det vores mål.

Vi er et børnehus der 1. marts 2024 fik ny daglig pædagogisk leder. Vi er sammen ved at skabe den bedst mulige struktur og organisering, så vi får skabt læringsmiljøer som børnene profiterer af. Det vil du blive en del af.

Vi er et børnehus med høj trivsel. Vi er bevidste om at sætte kerneopgaven i centrum, og vi løfter opgaver i et fagligt fællesskab. Vi har et særligt fokus på tidlig indsats, sprog, dannelse og det tætte forældresamarbejde.

Du vil i en opstart have en pædagogisk kollega som mentor, som sammen med den daglige pædagogiske leder, vil guide og understøtte dig i at lære børnehusets fundament at kende. Du vil have tid til forberedelse ugentligt.

Vi har fokus på faglighed og på det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har en engageret og deltagende ledelse tæt på, når der er behov for det. Vi har en alsidigt sammensat børne- og forældregruppe. Vi lytter til dine gode idéer og har lyst til at give dem plads til glæde og gavn for børnene i Bifrost

Vi vil glæde os over at du:

  • Prioriterer deltagelse i børns leg højt
  • Er fagligt modig og tør lave ’fejl’, der kan blive til værdifulde nye erfaringer
  • Har overblik og naturligt tager ledelse på børnegruppen
  • Tager initiativ til og deltager i kollegial sparring, der udfordrer og kvalificerer den pædagogiske praksis
  • Ser dig selv som medansvarlig for et godt arbejdsmiljø og kollegial udvikling og dermed tør gå i dialog – også om det, der skal ændres
  • Arbejder stabilt og kontinuerligt så hverdagen omkring dig er forudsigelig
  • Skaber pædagogiske læringsrum både indenfor og udenfor
  • Vil være aktiv i udviklingen af vores læringsrum med afsæt i science og natur/udeliv
  • Bruger dine kompetencer til at kunne håndtere en travl hverdag på en hensigtsmæssig måde
  • Du kan varetage skriftligt arbejde, hvad end det er opslag på aula, hjernen & hjertet, barnets plan eller opmærksomhedsskemaer
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Maria Andersen på 20 59 56 99, hvis du er interesseret i stillingen.

Praktisk
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfris den 28. oktober 2024. Samtalerne forventes afholdt løbende. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Korsløkkehaven 87, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126665

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet