BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde på en skole med en stærk pædagogisk profil? Møde kolleger der brænder for at give børn den bedste start i skolelivet? Har du ”hjerne og hjerte” på rette sted? Så bør du absolut søge denne stilling.
Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper 35 timer ugentligt til vores Forårs SFO. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 og er tidsbegrænset frem til 28. juni 2024.
Om os og jobbet
Stillingen som pædagog eller pædagogmedhjælper er tilknyttet vores årligt tilbagevendende Forårs SFO. Vi har vores egne fysiske rammer og et dejligt udeområde med mange muligheder for fysisk udfoldelse lige ved døren. Vi vægter, at der i børnenes læringsmiljø, skal være plads til leg, eksperimenter og bevægelse. Samtidig skal vi sikre os, at børnene fortsat stimuleres i forhold til deres faglige og sociale kompetencer.
Forårs SFO´en er børnenes første møde med skolelivet og det er altafgørende, at vi får givet dem en tryg og inspirerende skolestart. De skal opleve at få mod og tro på egne evner. Det er vores opgave at skabe stærke børnefællesskaber, hvor alle børn kan føle sig hørt, set og forstået. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere og her vægter vi tillid og åbenhed som grundsten i et godt forældresamarbejde.
På Kroggårdsskolen er der dynamik, udvikling, samarbejde og godt humør. Du vil indgå i et godt og meget velfungerende team, som har ambitioner på børnenes vegne. Vi bruger ”styrkede pædagogiske læreplaner” som rettesnor og supplerer med materialet ”Legeøen”.
Om dig
Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper, som:
- Er nærværende og anerkendende i sin tilgang til børn, forældre og kolleger
- Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre
- Har mod på at lære nyt og deltage aktivt i et teamsamarbejde
- Er dygtigt til pædagogiske aktiviteter med børn
- Har blik for praktiske opgaver, der også skal løses
Du kan forvente:
- Engagerede kolleger, som vil tage godt imod dig
- En travl og alsidig hverdag
- En humoristisk personalegruppe med plads til forskelligheder
- Åbenhed og tillid
- Faglige ambitioner
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Anne K. Kajberg Riis (souschef) på 61 55 35 43 eller Gina Heller Kranker (stedfortræder) på 21 49 68 79.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. januar 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 30. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Smedebakken 22, Næsby, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967583