Oversygeplejerske til Hjertemedicinsk sengeafsnit B4

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at stå i spidsen for en topmotiveret personalegruppe i vores sengeafsnit B4, Hjertemedicinsk Afdeling B, hvor fundamentet er ”patienten først”, højeste faglighed og et stort fælles engagement, så er det nu du skal søge stillingen som oversygeplejerske.

Om afdelingen
Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH, hører til blandt de tre største, højt specialiserede hjerteafdelinger i Danmark. Afdelingen er organiseret med to sengeafsnit, et kardiologisk laboratorium med et tilhørende dagafsnit og et stort ambulatorium bestående af flere klinikker med højt specialiserede funktioner. Akutte kardiologiske patienter modtages i kardiologisk laboratorium og i FAM´s hjertezone.
Vi er en stor afdeling, som står stærkt – både på det forskningsmæssige og det kliniske område. Vi arbejder sammen om at pleje, udrede og behandle patienter med eller mistænkt for at have hjertesygdom – såvel de almindelige, de sjældne, de kroniske, de højt specialiserede og de livstruende.

Hvem er vi?
Plejepersonalet på B4 varetager pleje og behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom og patienter med arytimer. Som eksempler herpå kan nævnes alvorlige hjerterytmeforstyrrelser herunder hjertestop, uregelmæssige eller hurtige hjerterytmer, patienter med AKS eller obs. AKS, lungeembolier mv.

Vi er et meget engageret personale, der altid sætter patienten med hjertesygdom først, og hele tiden er opmærksomme på at udvikle patientforløbene, højne patientsikkerheden og inddrage patienter og pårørende.

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion og oplæring inden for alle såvel ledelses- og driftsmæssige områder som kliniske områder
  • Personalemæssig ledelse af et sengeområde og nært samarbejde og koordinering med ledende kolleger i øvrige afsnit i Hjertemedicinsk Afdeling
  • Ledelse af meget engagerede og dedikerede medarbejdere, der prioriterer god og specialiseret sygepleje til patienterne
  • Et makkerskab med de tilknyttede ansvarlige overlæger på området
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har erkendt, at det er i samarbejde, at vi flytter os
  • Ansættelse i en afdeling med et højt ambitionsniveau for såvel patienter, pårørende og frivillige
  • En stærk tværfaglig ledergruppe, der aktivt arbejder med forbedringsarbejde på vej mod det nye OUH
  • En afdeling der prioriterer kompetenceudvikling og udviklingsmuligheder for al personale
  • Stærk faglig forankring af det ledelsesmæssige arbejde hos kolleger i ledergruppen og i sygeplejeledelsen
Vi ønsker:

  • Du går foran og er en rollemodel
  • Du kan skabe struktur i en uforudsigelig hverdag
  • Du skal synes, at det er attraktivt at gå nye veje og prøve nye måder at arbejde på
  • Du kommunikerer åbent og tillidsfuldt
  • Du er tydelig, anerkendende og nærværende i din måde at være på
  • Du trives både i det mono- og tværfaglige samarbejde
  • Du biddrager til et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
  • Du har erfaring med ledelse og har relevant lederuddannelse på master eller kandidatniveau eller er indstillet på at tage det
  • Du har klinisk erfaring fra kardiologien
Har du lyst til at vide mere:
Så er du velkommen til at besøge os eller kontakte chefsygeplejerske Mona Daugaard på tlf.: 2498 2775 eller via mail: mona.daugaard@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Bemærk at denne stilling er en ordinær stilling og ikke en evalueringsstilling. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse som sygeplejerske, kan du melde dig ved Region Syddanmarks jobbank.

Funktionsbeskrivelse for stillingen kan hentes her.

Ansøgning
Ser dette interessant ud, så send din ansøgning.
Ansøgningsfrist den 14. februar 2024
Ansættelsessamtaler vil blive holdt i uge 8.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet