Overlæge/afdelingslæge til mammografisektion, Radiologisk Afdeling, OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en overlæge/afdelingslæge til fastansættelse i vores mammografisektion med ansættelsesstart pr. 1. december 2023 eller efter aftale. Radiologisk Afdeling er inddelt i følgende subspecialer: mammaradiologi, neuroradiologi, muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi, onkoradiologi, angio/thorax radiologi, og abdominalradiologi inkl. ultralyd.

Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 350.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger.


Hvad kendetegner mammografisektionen

  • Der arbejdes både med screening og klinisk mammografi og med alle modaliteter.
  • At vi i sektionen vægter samarbejde og en positiv omgangstone højt.
  • Der er altid plads til faglig sparring, også selvom der er travlt, i en velorganiseret sektion.
  • En flad struktur, hvor alle bidrager til et højt fagligt niveau - på Nyt OUH samles alle mammaradiologer i én stærk enhed, som yderligere vil forstærke både det faglige, men også det kollegiale fællesskab.
  • Afdelingslæger uden mammaradiologisk erfaring tilbydes 2-årig uddannelsesplan til opnåelse af kompetencer.
  • Mulighed for forskning i samarbejde med afdelingens stærke forsknings- og innovationsenhed, aktuelt pågående projekt om implementering af AI i mammografiscreening.
Hvis du ønsker det, er det muligt at aftale delestilling med andet subspeciale, f.eks. abdominalradiologi eller onkoradiologi, såfremt man ønsker at bevare en lidt bredere faglig profil. Du indgår i vagten i FAM (vagthyppighed meget lav).



Dine opgaver bliver
  • At deltage i afdelingens diagnostiske procedurer.
  • At deltage i undervisning af studerende og yngre læger.
  • At bidrage til et godt tværfagligt samarbejde.
  • At deltage i vagtfunktion, i form af et vagtrul med tilstedeværelsesvagter i FAM ca. 2-3 gange om måneden – primært aftenvagter.


Vi forventer, at du
  • er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de syv kompetencekrav for speciallæger.
  • har specielle kompetencer eller interesse inden for mammaradiologi.
  • er åben for nye tiltag og gerne være interesseret i forskningsaktivitet.
  • har dokumenteret viden og interesse inden for specialområdet.
  • har og vægter gode samarbejdsevner.


Vi tilbyder
  • Et job på et Universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt.
  • En afdeling med en uformel omgangstone.
  • En afdeling med fokus på arbejdsmiljøet og hvor arbejde efter Region Syddanmarks forbedringsmodel er en fast del af vores hverdag.


Vil du vide mere Har du brug for at vide mere er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisbet Brønsro Larsen (Lisbet.Brønsro.Larsen@rsyd.dk) eller cheflæge Ib Erik Jensen (mobil 2024701 eller mail Ib.Erik.Jensen@rsyd.dk)

Ansøgningsfrist 23. oktober. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 27. oktober.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914263

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet