BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- søges til H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH Odense Universitetshospital.
På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital opslås der hermed en stilling som overlæge med funktion inden for det neuropædiatriske område.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. april 2024
Om neuropædiatri på HCABU
Vi søger en overlæge, der skal indgå i det neuropædiatriske team i tæt samarbejde med de 3 andre speciallæger i teamet, samt sygeplejersker, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre tilknyttede faggrupper.
Afdelingen har højt specialiseret funktion på de fleste områder inden for neuropædiatrien, og overlægen skal, i samarbejde med afdelingens andre speciallæger, varetage funktionen.
Der er en stor ambulant funktion med diagnosticering og behandling af mange forskelligartede neurologiske problemstillinger. Den neuropædiatriske funktion deltager blandt andet i tæt samarbejde med øvrige regionale og nationale afdelinger omkring fx CPOP, SMA/muskelsygdomme, indikationsundersøgelse og behandling i form af selektiv dorsal rhizotomi, ganganalyser, sjældne sygdomme i samarbejde med AUH og RH, samt via CAKS (center for arvelige og komplekse sygdomme)
Vi deltager i det landsdækkende Neuropædiatrisk Forskningsforum/NPFF, og der er et tæt samarbejde med klinisk genetisk afdeling og ERN/ITHACA.
Om HCABU
Vi er en af 4 pædiatriske afdelinger i Region Syddanmark, og dækker alle Region Syddanmarks højt specialiserede funktioner. Der er et tæt samarbejde på tværs af de mange specialer, og derudover dækker vi det pædiatriske speciale bredt, med omkring 5000 indlæggelser årligt. Ambulatoriet er opdelt i 11 forskellige specialambulatorier, og har godt 32.000 besøg årligt. Vi prioriterer teamarbejde inden for de enkelte subspecialer, og at yngre læger tilknyttes de forskellige fagteams. Herudover prioriterer vi tværfagligt samarbejde med vores plejepersonale, psykologer, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere.
I løbet af de næste år vil arbejdet mod Nyt-OUH præge afdelingen. På Nyt-OUH skal HCABU fortsat være et højt specialiseret børnehospital, integreret i det store universitetshospital. Det vil rumme alle de, for pædiatrien, relevante specialer på højt specialiseret niveau som f.eks. kirurgi, anæstesi og radiologi.
Bemanding
Lægegruppen består aktuelt af: 1 cheflæge, 8 ledende overlæger, 22 overlæger, 12 læger under hoveduddannelse til pædiatri, 10 speciallæger under subspecialisering, 15 reservelæger i almen blok uddannelse, samt 2 introlæger. Ud over plejepersonale er der ansat 12 terapeuter, 3 socialrådgivere, 4 psykologer, 5 pædagoger/socialpædagoger og 2 diætister. Herudover er der tilknyttet skolelærere, legehelte og klovne. I alt er der ca. 420 ansatte på HC Andersen Børne-og Ungehospital.
Vagter
Overlægen indgår i bagvagtslaget, hvor det tilstræbes at være 16 skiftet to-holds tilstedeværelses vagt. Udover bagvagten, er der i tilstedeværelsen en forvagt, en mellemvagt og en speciallæge i neonatologi.
Faglig profil
- Overlægen skal i samarbejde med teamets øvrige speciallæger, varetage funktionen som overlæge inden for det neuropædiatriske fagområde.
- Dokumenteret interesse og betydelig erfaring i form af ekspertuddannelse eller tilsvarende inden for neuropædiatri.
- Dokumenteret erfaring og uddannelse i forhold til diagnostik, visitation og planlægning af behandling af børn og unge inden for hele det neuropædiatriske fagområde.
- Være tovholder i særligt komplicerede forløb inden for fagområdet.
- Relevant, dokumenteret forskningserfaring/uddannelse.
- Dokumenterede kvalifikationer inden for alle 7 lægeroller
- Minimum 5 års anciennitet som speciallæge
- Erfaring med supervision af yngre læger inden for funktionerne – herunder at deltage i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge i præ- og postgraduat undervisning inden for funktionen.
Forskning og uddannelse
Vi har en forskningsenhed, og vi lægger vægt på, at forskning skal være en integreret del af arbejdet i afdelingen. Vi underviser og modtager studerende i praktikforløb: medicinstuderende, sygeplejestuderende, jordemoderstuderende, pædagogstuderende og psykologstuderende på afdelingens afsnit.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge, Marianne Skytte Jakobsen marianne.skytte.jakobsen@rsyd.dk , overlæge Niels Illum niels.illum@rsyd.dk eller overlæge Lone Laulund lone.laulund@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.
Ansøgning
Bedømmelse af ansøgers faglige kvalifikationer vil tage udgangspunkt i ansøgers egne oplysninger om egne kvalifikationer inden for hver af de 7 lægeroller.
Ansøgning vedlægges kopi af speciallægeautorisation og CV indeholdende publikationsliste. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf format. Den stiles til afdelingsledelsen, og skal sendes elektronisk via nedenstående ansøgningslink ”Søg Stillingen”.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i december 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937065