Otte personer i grundlovsforhør i sag om knivstik

Profilbillede
dato

De otte personer, der natten til onsdag den 1. juni 2022 blev anholdt efter to tilfælde af knivstikkeri i krydset Vollsmose Alle/Kertemindevejen, bliver alle fremstillet i grundlovsforhør kl. 16:00 ved Retten i Odense.

De otte anholdte er alle i forening sigtede for drabsforsøg ifølge straffelovens §237 jf. §21 og grov vold ifølge straffelovens §245.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.
Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen.
 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi