Organist ved Bolbro Kirke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Organist

 En stilling som organist ved Bolbro Kirke er ledig pr. 1. juni 2024.

Bolbro Sogn har 8.686 folkekirkemedlemmer. Der er ansat 3 præster, 2 kordegne og

2 kirketjenere.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Det er muligt at ansøge stillingen som 30 timer pr. uge. I så fald er det følgende opgaver, der bortfalder: Ungdomskor, babysalmesang og plejehjemsgudstjenester.

Angiv venligst i din ansøgning, om du ønsker at søge stillingen som 37 eller 30 timer pr. uge.

 

Arbejdsopgaverne omfatter:

 

  • Forestå orgelspil, instrumental musikledsagelse af liturgi og menighedssang ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter, såvel i som uden for kirken. Herunder på lokale plejehjem. 
  • Forestå ledelse af et højmessekor bestående af 6 korister.
  • Forestå arrangementer med musikalske indslag i sognehuset.
  • Deltage i vores aktivitetsudvalg i tæt samarbejde med kirkens præster og menighedsråd.
  • Føre tilsyn med orglet og kirkens øvrige musikinventar.

 

 

Vi tilbyder:

 

  • Et alsidigt job med mulighed for selv at sætte sit præg på indholdet.
  • Et job i et aktivt sogn som er i vækst – hvor der bygges mange nye boliger.
  • Et job i et sogn med en stor mangfoldig menighed, som vi gerne vil give et godt kirkeligt tilbud.
  • Et job med dygtige og engagerede præster og kolleger, hvor der er et godt arbejdsmiljø.
  • Et godt orgel og et godt klaver.
  • Mulighed for selv at ansætte korister og dermed præge det musikalske udtryk.
  • Egen kontorarbejdsplads.
  • Et synligt menighedsråd, som er åbent for nye idéer og har tiltro til medarbejderne.

 

Vi forventer:

 

  • At du er uddannet organist (DOKS) eller KMOK/PO-organist.
  • Er imødekommende og har gode samarbejdsevner, samt har lyst til at arbejde med mennesker i alle aldre.
  • At du har vid erfaring i det klassiske orgelrepertoire, nye klassiske salmer og er fortrolig

med det rytmiske salmerepertoire.

 

Kirkens orgel:

 

Orglet i Bolbro Kirke er bygget af Marcussen & Søn i Aabenraa i 1963. Det har 16 stemmer, to manualer og pedal, og orglets facade er tegnet af arkitekt Ebbe Lehn Petersen. Derudover er der to klaverer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Bolbro Menighedsråd, Stadionvej 68, 5200 Odense V.

 

Stillingen kan søges af organister med kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) eller med uddannelse som kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (KMOK).

 

Ansættelse vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649 kr. – 402.903 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.542,53 kr. – 66.074,23 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 24.806,82 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

 

Interesseret?

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Bolbro Sogns menighedsrådsformand Karin Wermuth, tlf. 31 23 37 35, mail: trunte-1973@hotmail.com eller

kontaktperson Anita Hennild, tlf. 51 41 88 18, mail: abmo@km.dk.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Bolbro menighedsråd: 7776fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. april 2024.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted den 15. og 16. april 2024 i Bolbro Kirke.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest ved ansættelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BOLBRO KIRKE, Stadionvej, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet