Ordrebehandler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

ORDREBEHANDLER

TASSO A/S i Odense søger en kommercielt indstillet Ordrebehandler, der med fokus på struktur og kundeservice kan servicere vores danske og internationale kunder.

STILLINGEN & ARBEJDSOPGAVER

Med reference til Commercial Director er du bindeleddet mellem kunden og produktionen/lageret. Du sikrer således ordreflowet, der gør, at kunden oplever en høj servicegrad.

Dine opgaver er bl.a. men ikke udtømmende:

  • Kunde- og ordrehåndtering via mail og telefon
  • Hele ordreflowet, fra tilbud til fakturering og opfølgning
  • Tæt samarbejde med sælgere, planlægning og lager/forsendelse
  • Vedligehold og udvikling af stamdata
  • Indkøb af back-to-back samt forbrugsvarer
  • Backup for produktionsplanlægningen
  • Ad hoc deltagelse i tværgående forbedringsprojekter 

Vi vægter, at du selvstændigt driver og tager ansvar for igangsatte aktiviteter. Du har en struktureret og kundevendt arbejdsform, der sikrer overblikket og kvaliteten i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.

KVALIFIKATIONER OG PROFIL

Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring med ordrehåndtering, gerne fra en international repræsenteret virksomhed/koncern.

Hertil kommer, at:

  • Med et godt humør brænder du for i samarbejde med dine kolleger at medvirke til, at virksomheden performer optimalt
  • Du har solide kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Du er god til at sætte dig ind i forretningsprocedurer og IT. Vi anvender ERP systemet Lawson M3 (Movex) 
  • Du er selvledende, løsningsorienteret og har et nysgerrigt og skarpt øje for detaljen, ligesom du i udpræget grad er afslutteren, der sikrer, at ordrerne følges til dørs.

VIRKSOMHEDEN

TASSO A/S er en del af BIRN Group, og er en international fokuseret virksomhed beliggende i hjertet af Odense. Virksomheden er en af Europas førende producenter af strengstøbt støbejern. TASSO A/S blev grundlagt i Odense i 1856 og producerede oprindeligt brændeovne og radiatorer. Med mere end 160 år på bagen kræver de markeder vi er i interaktion med innovation samt høj attention på kontinuerlige proces- og kvalitetsoptimeringer. Virksomheden eksporterer 90 % af produkterne, og TASSO A/S er derfor en stærk international partner, der skaber værdi i mange industrier. Kunderne findes bl.a. i vindmølleindustrien, den hydrauliske industri, glasindustrien og meget andet. Med en årlig støbekapacitet på 18.000 tons er TASSO A/S derfor en af de betydelige producenter af strengstøbte støbejernsprodukter i Europa, og der samarbejdes med grossister over hele Europa samt på oversøiske markeder. TASSO A/S\'s kvalitets-, miljø- og energiledelsessystem er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 samt ISO 50001. Virksomheden prioriterer bæredygtig fremstilling og adfærd. 

TASSO A/S TILBYDER

En udviklende og indflydelsesrig stilling i en virksomhed i vækst, hvor der sættes pris på samarbejde med mennesker med fokus på nye idéer og perspektiver. Samtidig arbejder vi struktureret og vedholdende i forhold til stabile processer med høj produktivitet. 

Vi arbejder målrettet med sikkerhed, teamudvikling og LEAN i vores tilgang til procesoptimering, og vores specialister er højtuddannede inden for deres respektive områder. Derfor vil der for den rette kandidat være god mulighed for selv at præge og udvikle stillingen. 

Din gage forhandles individuelt på et niveau der matcher dine kvalifikationer. 

Hertil er der en attraktiv PFA pensionsordning med tilhørende sundhedsforsikring for dig og din familie. 

YDERLIGERERE INFORMATION

Rekrutteringen foretages af BIRN Gruppens Koncern HR. Ønsker du yderligere information om TASSO A/S henvises til www.tasso-bar.com

Har du spørgsmål til stillingen, eller BIRN Gruppen, bedes du kontakte Group HR Manager Morten Madsen på tlf. +45 3016 0115.

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TASSO A/S, Frederiksgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/esef73/tasso/deq2af/ordrebehandler

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.