Opstiller/operatør søges til daghold hos IRD Fuel Cells A/S i vækstfase

Profilbillede
dato

Er du maskininteresseret? Har du teknisk snilde? Kan du opstille maskiner, eller brænder du for at lære det? Vil du være en del af en velrenommeret virksomhed i vækst? Så er det måske dig vi søger!

Om jobbet:

VKAREN.DK søger for IRD Fuel Cells A/S en opstiller/operatør til produktionen på daghold. IRD Fuel Cells A/S er i vækst og oplever stadig stigende ordretilgang. Der er tale om et Try & Hire forløb, hvor du starter i et vikariat med henblik på fastansættelse.

Du bliver en del af flow plate produktionen hvor dine opgaver vil være opstilling og omstilling af maskiner, reparationer af dele i produktionen fx cylindere, udskiftning af ventiler og andre forefaldende produktionsopgaver.

Arbejdstider:

Mandag-torsdag: 07:00-15:00
Fredag: 07:00-14:30

Vi forventer:

Der kan være flere forskellige indgangsvinkler til stillingen. Det er en fordel, hvis du kommer fra en lignende stilling i en plast- eller metalproduktion. Det er ikke afgørende, hvad du har af erfaring, det vigtigste er, at du har maskinkendskab og teknisk snilde. Du er arbejdsom og interesseret i teknik – måske roder du i biler eller knallerter i fritiden. Vi forventer, at du har god forståelse for IT, er struktureret, ansvarlig og kvalitetsbevidst. Det er en forudsætning for din succes i jobbet, at du interesserer dig for teknik. Du taler og forstår dansk.

Din profil:

Du er nysgerrig og vil gerne lære. Du trives med en hverdag i et produktionsmiljø, hvor tingene ofte går stærkt, men hvor du og dine kollegaer er fælles om at komme i mål. Som kollega er du loyal og stabil, og du er kendt for at være en man kan regne med. Du møder glad på arbejde, og bidrager til, at dine kollegaer går glade hjem.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et længerevarende vikariat med henblik på fastansættelse hos IRD Fuel Cells A/S. Du bliver en del af flow plate produktionen, hvor der er en uformel omgangstone og en fælles indsats for at nå dagens opgaver. Du får en dagligdag med fart på, og med stor mulighed for at udvikle dig, både fagligt og personligt. Du kan forvente en grundig oplæring og løn og pension efter overenskomst, samt fritvalgskonto og mulighed for kantineordning.

Virksomheden:

IRD Fuel Cells er i vækst og udviklingen af brændselsceller som én af fremtidens energiteknologier, præger hver eneste dag. Vi har et tæt samarbejde på tværs af alle afdelinger og vi sætter stor pris på engagement og idéer til at udvikle både vores produkt, vores processer og vores hverdag.

Vi er ISO45001 arbejdsmiljøcertificerede og har stor fokus på både trivsel, udvikling og uddannelse. Vi er placeret i Tietgenbyen ved Odense, hvor vi bor i åbne og tidssvarende lokaler med gode personaleforhold. Du kan læse mere om IRD Fuel Cells A/S på www.irdfuelcells.com

Ansøgning:

Kan du svare ja til ovenstående og har dette din interesse, så henvend dig til os hurtigst muligt. Send en ansøgning og cv til jobfyn@vkaren.dk, mrk.: ”Opstiller – IRD”. Har du konkrete spørgsmål, kan du kontakte os på 70 15 20 10 alle hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VKAREN.DK ApS, Lerchesgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117211

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet