Den klassiske duo Askou//Andersen, bestående af violinist Hanne Askou og accordeonist Frode Andersen, har siden 2010 begejstret publikum med deres unikke fortolkninger af dansk kultur og klassisk musik. Duoen har spillet på alt fra landets største koncertsale til de mindste øer og kirker, og deres musikalske samarbejde har resulteret i fire anmelderroste albumudgivelser.
Folkesangerinde Helene BlumHelene Blum, kendt for sine nutidige og vedkommende fortolkninger af traditionelle sange, vil med sin klare og udtryksfulde stemme fortrylle publikum. Blums musikalske rejse startede med klassisk klaver og violin, men folkemusikken blev hendes store passion og kunstneriske hjertesag.
Hjertets MelodierKoncerten byder på et program sammensat specielt til lejligheden, med både sange og instrumentale stykker arrangeret for violin og accordeon. Tekster af kendte digtere som B.S. Ingemann, Jeppe Aakjær og H.C. Andersen vil blive fortolket, og musikken vil kredse om temaer som venskab og kærlighed.
Efter koncerten inviterer Ansgars Kirke til et glas i koncertcaféen, hvor publikum kan nyde den hyggelige atmosfære.
Praktisk information
Dato: Onsdag den 5. februar 2025
Tid: Kl. 19:30
Sted: Ansgars Kirke, Sdr. Boulevard 1, 5000 Odense C
Entré: 100 kr.
Billetter kan købes på Salg - Hjertets Melodier samt i døren fra kl. 18.45 på koncertdagen.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her