BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til den danskejede frøproducent DLF søger vi en dygtig og fleksibel operatør til deres produktion. DLF spiller en central rolle i udviklingen, produktion og salg af frø (primært græsfrø) til landbruget, professionelle anlægsvirksomheder, sportsanlæg og private forbrugere.
Om jobbet:
Som operatør vil dit job også bestå af betjening af produktionsudstyr og sikre, at produkter lever op til kvaliteten og sikkerhedskravene. Derudover vil du også skulle varetage opgaver såsom truckkørsel, og det er derfor et krav, at du har et gyldigt truckcertifikat, samt et gyldigt kørekort til almindelig bil.
Arbejdet foregår på skiftehold, hvor der køres daghold på en 5 dages arbejdsuge, hvor du arbejder mandag til torsdag fra kl. 6 -14, fredag til kl. 13 og et 4 dages aftenhold fra mandag til torsdag fra 14.00 - 22. Ansættelsesformen er Try & Hire. Det betyder, at du i starten er vikar hos JKS, med henblik på fastansættelse hos DLF efter 12 ugers vikariat. Du bliver ansat af JKS på overenskomstmæssige vilkår og de hos DLF gældende aftaler.
Arbejdsopgaverne kan variere men omfatter bl.a:
- Betjening og overvågning af maskiner
- Rengøring og omstilling af maskinerne
- Kontinuerlig kvalitetssikring samt kontroltjek under drift
- Pakning og håndtering
- Truckkørsel
- Forefaldende arbejde
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling og gerne indenfor produktion. Har du kendskab til frø, kornsorter eller lignende, er det en klar fordel. Derudover har du en god teknisk forståelse og flair for IT. Du er lærenem, kan arbejde både selvstændigt og i teams samt bidrager med din kvalitets- og ansvarsbevidsthed. Da produkterne er gennem en omfattende kvalitetskontrol, er det vigtigt, du har forståelse for kontrol og standarder. Endvidere trives du med at engagere dig i dit arbejde, og samtidig motiveres du af de rutinemæssige opgaver, der også ligger i jobbet. Jobbet indeholder manuelt arbejde, og du skal derfor forvente at gå og stå meget i løbet af en arbejdsdag.
Faglige kompetencer:
- Du har truckcertifikat
- Du har kørekort B
- Du taler og skriver dansk på højt niveau
- Du tager ansvar og kan bevare overblikket, når tingene går stærkt
Personlige egenskaber:
- Du er åben og positiv med et godt humør og engagement
- Du er fleksibel og har ikke noget imod overarbejde i perioder
- Du er stabil og møder til tiden
- Du kan fremvise straffeattest
Yderligere oplysninger/ansøgning:
Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send meget gerne en ansøgning og et CV gennem ”Søg Stillingen”.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg gerne hurtigst muligt. Vi modtager grundet GDPR ikke CV og ansøgning via mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte JKS Odense som varetager opgaven på vegne af DLF. Du kan træffe os mellem kl. 8 - 16 på hverdage.
Om DLF:
DLF er en global frøvirksomhed, der forædler, producerer og afsætter frø til landbruget, privat og professionel plænegræs, frø til sukker- og foderroer samt frø til andre afgrøder. Med en markedsandel på ca. 50% i Europa og 25% på verdensplan er de en betydningsfuld spiller i deres branche. Deres hovedkontor ligger i Roskilde og de har mere end 2000 medarbejdere globalt beskæftiget med forskning, udvikling, produktion og salg.
www.dlf.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
JKS a/s, Odense, Jarlsberggade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088947