Online marketingprofil: Digital mental sundhed skal ud til mange flere danskere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Center for Digital Psykiatris har vi en ambition: Alle danskere skal have let adgang til mental sundhed og psykiatrisk behandling. Vi har derfor udviklet en bred palet af online tilbud, som leverer alt fra digital forebyggelse til digital behandling af fx angst og depression. Sundhedstilbud, som danskere nu kan opsøge og få gavn af fra eget hjem. Både dansk og international forskning har bevist værdien af de digitale tilbud. Nu skal vi bare have dem ud til alle, som de er relevante for.

Du bliver vores specialist i online annoncering

Vores nye kollega kan skabe omkostningseffektive online annoncekampagner. Vi har selv gennemført eksperimenter på området, som tydeligt viser potentialet, men indtil nu har vi hverken haft ressourcerne eller kompetencerne til at indfri potentialet. Derfor har vi brug for dig, der med sikker hånd kan udvikle, planlægge, eksekvere og evaluere online annoncestrategier. Vi forestiller os, at du kombinerer datadrevet analyse og kendskab til de relevante digitale platforme med egne bud på kreative annonceløsninger, som kan skabe de billige og målbare resultater, vi har brug for.

Online annoncering er ikke vores primære kanal til at nå borgerne. Vi har et tæt samarbejde med praktiserende læger, kommuner og en række andre organisationer, både offentlige, civilsamfund og private. Men online annoncering er et vigtigt supplement til at nå alle de rigtige brugere af vores tilbud. Fra start bliver din vigtigste opgave at sikre, at endnu flere danskere opsøger Internetpsykiatrien.dk, når tilbuddet er relevant for dem. Klinikken leverer behandling i form af digitale programmer, som understøttes af vores psykologer over video og tekstbeskeder. Tilbuddet har vist sig lige så effektivt i behandlingen af let til moderat depression og angst som samtaleterapi, og derfor er det relevant for mange danskere med angst og depression, som endnu ikke kender til det.

En vigtig rolle i et mangfoldigt kommunikationsteam

Du bliver en del af vores kommunikationsteam, som består af specialister i bl.a. web, grafisk design, journalistik og SoMe. Vi dyrker leveringen af digitale sundhedstilbud i stor skala som vores fællesfaglighed, og vi samarbejder med resten af centeret, som bl.a. består af psykologer, ingeniører, projektledere, forskere og administrative medarbejdere.
Det er afgørende, at du har en stærk profil på online annoncering og kan være vores tovholder på det område. Derudover skal du afhængigt af din erfaring og dine interesser løfte opgaver i tæt samarbejdet med resten af kommunikationsteamet og centeret. Du vil formentlig bidrage til:

  • Design af hjemmesider og anden kommunikationsaktivitet, hvor du vil have et særligt fokus på at skabe synergi med vores online marketing.
  • Design, tryk og udsendelse af fysisk materiale, fx flyers og plakater. Vi håber bl.a. på, at designet af vores trykte materiale kan trække på vigtige indsigter om vores målgrupper fra online annoncering.
Kort om Center for Digital Psykiatri

Center for Digital Psykiatri er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Vi er frontløbere på udvikling, implementering og forskning i digitale tilbud inden for mental sundhed og psykiatrisk behandling. Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til mental sundhed.
Vi driver landsdækkende digitale sundhedsstilbud, bl.a. Internetpsykiatrien.dk og Mindhelper.dk. Derudover hjælper vi de psykiatriske afdelinger i Syddanmark med deres brug af digitale løsninger. Vi arbejder med en række forskellige digitale teknologier, bl.a. video, apps, behandlingsprogrammer, sensorteknologi, virtual reality og kunstig intelligens.

Spørgsmål?

Du kan få et endnu bedre indtryk af, hvem vi er og hvad vi laver på centerets LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/company/81787510/

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Tor Juul Groth på Tor.Juul@rsyd.dk eller på mobil 2136 3574.

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense C.

Ansættelse: Sker efter gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: Fredag den 29. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 3. april eller fredag den 5. april 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Digital Psykiatri, Heden, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009609

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet