Er du vores nye områdeleder? Har du lyst til at gøre en forskel for de unge? Er du en kreativ og udviklingsorienteret leder med kendskab til ungdomsskolens forskellige aktivitetsområder? Er du en dygtig leder, der skaber et godt arbejdsmiljø? Så er du måske den nye områdeleder i Fritid og Læring Nord, UngOdense.
Om jobbet Du vil som områdeleder have ansvar for ledelse og udvikling af UngOdenses afdeling Fritidsundervisning Nord, med de indsatser og projekter, der hører dertil.
Fritidsundervisning Nord er en afdeling i Fritid og Læring Nord, som bl.a. tilrettelægger og udbyder undervisning og events for unge fra 8. klasse til 18 år i deres fritid i den nordlige og centrale del af Odense. Der er både korte og lange forløb, med vidt forskelligt indhold indenfor en bred vifte af emner, som fx dans, natur og fritidsliv, medier og teknologi, bæredygtighed og mad.
Du vil være ansvarlig for planlægning og afvikling af nogle større arrangementer og events i fritidsundervisnings regi, bl.a. Spot On musikfestival og Festival for Fremtiden m.fl. Du vil være med til andre større arrangementer, som medarrangør eller samarbejdspartner, bl.a. Demokratidagen i Nord, Odense Kulturfestival, Fjordens Dag m.fl.
Derudover en lang række lokale samarbejdsprojekter og partnerskaber med bl.a. lokalsamfundet og det frivillige foreningsliv.
Du vil være den nærmeste leder for en enkelt fastansat medarbejder samt en stor gruppe af timelønsansatte fritidsundervisere, som kræver en særlig form for ledelse på afstand.
Du skal også varetage nogle tværgående ledelsesopgaver i Fritid & læring Nord, ligesom du deltager i UngOdenses øvrige lederfora. En tæt samarbejdsgruppe er de to øvrige ledere af fritidsundervisningen i UngOdense.
Dine opgaver bliver blandt andet
- Ledelse og udvikling af Fritidsundervisning Nord (personaleledelse, økonomistyring, implementering af strategier, projektledelse, dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og kommunikation m.fl.)
- Implementering af de fælles aftalte målsætninger og retningslinjer mm. i Fritid og Læring Nord og i UngOdense
- Fokus på trivsel og samarbejde i egen afdeling og på tværs af Fritid og Læring Nord.
- Ledelse og udvikling af forskellige tværgående projekter og opgaver i Fritid og Læring Nord og UngOdense.
- Deltagelse i en række samarbejdsfora med bl.a. offentlige og private aktorer, samt civilsamfundet.
- Medvirke i gennemførelsen af Odense Byråds beslutninger på ungdomsskoleområdet.
- Deltage i udviklingen af ungdomsskolens samlede tilbud, blandt andet tværgående samarbejde med ungdomscentrene, fritidsvejledning og fritidsjobvejledning.
Om os UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, dagundervisning, fritidsundervisning, fritidsvejledning, fritidsjobvejledning og aktiviteter lokalt og på byplan målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense. UngOdense er en del af Skoleafdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune. UngOdense har et ungesyn, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage, når de får mulighed for det. UngOdense har ca. 250 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timelønsansatte, og vores tilbud bliver brugt af ca. 4.500 børn og unge årligt.
Om dig Vores krav til dig er, at du optimalt:
- har erfaring med udvikling og ledelse af aktiviteter for børn og unge - optimalt i ungdomsskolesammenhæng
- har erfaring med projektledelse af aktiviteter, også gerne i forhold til udsatte boligsociale områder
- har erfaring med udvikling og ledelse af aktiviteter i forhold til ungeinddragelse og ungedemokrati
- har erfaring med ledelse i en politisk styret organisation
- har forståelse for det frivillige foreningsliv og ledelsen i grænselandet mellem det kommunale og det frivillige område
- er god til at kommunikere på forskellige arenaer
- kan se dig selv i UngOdenses Vision, Mission og Ledelsesgrundlag (Om os - UngOdense).
- brænder for at arbejde med aktiviteter til børn og unge
- trives med at skabe struktur og sammenhæng i en travl hverdag
- er nem at samarbejde med og er hjælpsom ift. dine lederkollegaer
- er kreativ og god til at igangsætte nye initiativer, men også afslutte de igangværende
- er empatisk og har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø
- er god til at omsætte overordnede strategier til konkret praksis
- er parat til at arbejde på forskellige tidspunkter i løbet af dagen men også i weekender ift. arrangementer
- En spændende stilling med mangeartede opgaver
- Gode udviklingsmuligheder i en organisation med højt til loftet
- Engagerede og dygtige medarbejdere og et kompetent og erfarent lederteam
- En arbejdsplads, hvor det vi laver, skal give mening for målgruppen.
Minimumlønnen er på 48.400 kr. + pension om måneden. Endelig lønindplaceringen med evt. tillæg afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Damir Balalic på dab@odense.dk eller på tlf.: 40 27 30 32.
Du kan læse mere om UngOdense og de forskellige aktivitetsområder på www.ungodense.dk.
Det praktiske Der er ansøgningsfrist tirsdag den 23. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler sidst i uge 26 eller starten af uge 27.
Forventet tiltrædelse er den 1. september 2026.
Vores adresse er:
UngOdense, Fritid og Læring Nord, Risingsvej 118, 5240 Odense NØ
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1fe4eb24-3150-4bf9-90fc-e3fff7a010c3