Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F/Høreklinik søger patientforløbskoordinator til vores hoved/hals-kræftpakketeam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er udredningsret, patientforløbskoordinering, tværfagligt tæt samarbejde og en hverdag med mange bolde i luften lige noget for dig, så har vi en spændende stilling som koordinerende lægesekretær til Øre-, Næse og Halskirurgisk Afdeling F´s hoved/hals-kræftpakke, samt som afløser på vores sengeafsnit F2.

Du vil blive en del af et team på 4 lægesekretærer i hoved/hals-kræftpakken.


Hoved/hals-kræftpakke:

Funktionen bemandes hver dag af 2 lægesekretærer, hvor den ene lægesekretær er der fast, mens de øvrige 3 skiftes til at passe den anden koordineringsplads og vores sekretariatsplads. Du vil være en af de 3, der roterer.

Teamet varetager alt det administrative og koordineringen omkring kræftpakkeforløbene, således alle deadlines overholdes.

Alt arbejde foregår i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker for at skabe et trygt og hurtigt forløb for patienten.


Sengeafsnit F2:

Funktionen bemandes hver dag af 1 sekretær. Vi har en sekretær, der sidder fast på F2, så du vil indgå i et team af afløsere i forbindelse med sygdom og ferie.

Opgaverne består primært i at indlægge og udskrive patienter, ajourføring af lister i EPJ og på Cetrea, telefonbetjening, at gøre klar til de patienter, der møder til indlæggelse næste dag, booking af ambulante tider, behandling af ansøgninger om befordringsgodtgørelse og diverse ad hoc-opgaver.

Alt arbejde foregår i tæt samarbejde stuegangsgående læger og plejepersonalet på sengeafsnittet.



Om afdelingen:

Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F og Høreklinikken fusionerede i 2017 til én afdeling. Sekretærgruppen, som tæller 37 specialiserede sekretærer fordelt mellem Odense og Svendborg, gennemgår store forandringer i og med, at vi centraliserer vores sekretærfaglige ressourcer samtidig med, at vi bevarer sekretærernes høje faglighed og specialiseringsniveau. Endvidere arbejder vi målrettet med vores arbejdsgange frem mod flytningen til Nyt OUH, som kræver nytænkning på mange fronter.

Du kan læse mere om Øre-, Næse- og Halskirurgisk/Høreklinikken Afdeling F her – http://www.ouh.dk/wm347664



Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø præget af god humor og god omgangstone
  • Godt og stærkt tværfagligt samarbejde samt fagligt spændende udfordringer
  • Et spændende job i en travl hverdag med kontakt til mange patienter og faggrupper
  • Udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • Mulighed for hjemmearbejde efter driftens behov
  • Oplæringsperiode med mentor tilknyttet
Som vores nye kollega skal du:

  • Være uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, SAK (ufravigeligt krav)
  • Tage ansvar og udvise ”drive” og engagement
  • Kunne fungere godt i et travlt og dynamisk miljø
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Have en høj arbejdsmoral, situationsfornemmelse og et godt humør
  • Kunne arbejde selvstændigt
  • Være åben for at indgå i omskiftelighed og forandring
  • Kendskab til EPJ Syd er en klar fordel
Stillingen er på 37 timer i dagtimerne mellem 8 og 16 mandag til fredag.

Aflønningen sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.

Ansøgningsfrist: 21. februar 2024

Samtaler forventes afholdt mandag d. 26. februar 2024

Stilling er til besættelse 1. april 2024.


Er du blevet fristet og vil vide mere?

Du kan høre mere om stillingen eller komme forbi på et uforpligtende besøg ved henvendelse hos patientforløbskoordinator Lone Siemons på tlf. 6541 1703 eller ledende lægesekretær Tine Aabo Søbjerg på tlf. 3055 9994.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976487

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet