Økonomisk Konsulent til Familie og Forebyggelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for økonomi og koordinering og forstår du helheden uden at miste blikket for detaljen? Vil du være med til at udvikle sikker økonomistyring og planlægning på børn og ungeområdet? Er du ansvarsbevidst og selvstændig i din opgavevaretagelse? Så er du måske vores nye økonomiske konsulent i Familie og Forebyggelse?

Om os
Sekretariatet består af 16 dedikerede medarbejdere med stor erfaring på det forebyggende og specialiserede børneområde. Hertil kommer en sekretariatschef, en udviklingschef samt Familie- og Forebyggelseschefen.  

Som ansat i sekretariatet bliver du en naturlig del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe de bedste vilkår for børn og familiers trivsel, læring og udvikling i Odense kommune. Som sekretariat samarbejder vi med vores fire fagafdelinger; Børn- og Ungelægerne, Center for Indsatser til Børn og Unge, Børn og Familie Rådgivningen og Center for Tværgående Sundhed og Forebyggelse. Vi understøtter også vores Børn og Ungeudvalg og samarbejder tæt med skole- og dagtilbudsafdelingerne. Sammen skaber vi rammer for at vedligeholde og skabe stærke børnefællesskaber for børn og unge i Odense Kommune. 

Vi har blik for helhed og sammenhængskraft. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger. Vi bidrager også til udvikling uden for vores egen organisation.

Om jobbet
Sekretariatets opgaver spænder vidt. Vi tager både initiativ til og understøtter den løbende faglige udvikling af Familie og Forebyggelsesafdelingen bredt, og har ansvaret for at sikre den løbende drift. Omdrejningspunktet for denne stilling vil være økonomi og data, herunder den løbende drift der bl.a. omfatter økonomistyring, budgetopfølgninger, regnskabsafslutning m.m., udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger, kvalitets- og effektarbejde. Samtidig driver sekretariatet tværgående udviklingsprocesser og meget andet. Sekretariatet er tæt koblet på de ledere, der er i Familie og Forebyggelsesafdelingen og initierer, faciliterer og følger op på de forskellige tiltag og driftsopgaver, ligesom det gode samspil med stabsfunktionerne i forvaltningen er helt afgørende for at lykkes med opgaven.

Efter en grundig oplæring vil du skulle løse følgende opgaver:

  • Udarbejde en samlet budgetopfølgning for Familie og Forebyggelse ud fra bidrag fra vores centre.
  • Understøtte arbejdet med årsafslutning.
  • Sikre løbende overblik over budgetrammen for Familie og Forebyggelse.
  • Understøttelse af decentrale enheder generelt i forhold til økonomistyring med mere.
  • Være et koordinerende led og sikre sammenhængskraft mellem decentrale centre og den centrale stab i Børn- og Ungeforvaltningen.
  • Udarbejde eller bidrage til politiske sager.
  • Koordinere og sikre indberetning af data.  
  • Konkrete analyseopgaver.
  • Medvirke til at sikre, at sekretariatets samlede opgaveportefølje løses på højt niveau.
Opgavesættet er ikke fuldt ud defineret, da der også er løbende ad hoc-opgaver. Opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med andre medarbejdere i staben og centrene i Familie og Forebyggelse. Du vil referere til Sekretariatschefen og bliver en del af sekretariat for Familie og Forebyggelse. Sekretariatet er en velfungerende afdeling som kendetegner sig ved høj faglighed, stærkt sammenhold og en uhøjtidelig stemning med plads til alle.

Om dig
Det er vigtigt at du:
  • Er vant til at arbejde i Excel.
  • Har kendskab til økonomisystemer.
  • Har kendskab til økonomistyring.
  • Har kendskab til eller lyst til at arbejde med SAS-Enterprise Guide (et analyseværktøj til udtræk af data).
  • Formår at samarbejde med mange forskellige fagpersoner.
  • Mestrer høj grad af selvstændig opgaveløsning, men samtidig involverer kolleger og ledere. når det er relevant og nødvendigt for opgaveløsningen.
I forhold til de nævnte områder er det en fordel, men ikke en forudsætning, at du har erfaring med dem alle. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og har stor lyst til at arbejde som økonomikonsulent i en politisk styret organisation.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med masser af udfordringer og mening, hvor du får mulighed for at præge udviklingen på et område, der er kendetegnet ved dedikerede medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid som konsulent. Tiltrædelse er pr. 1. oktober 2023.

Vil du vide mere?
Yderligere spørgsmål til stillingen fås ved henvendelse til Sekretariatschef Peter Petersen, 51 77 73 40, appe@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 7. august 2023, og samtaler forventes afholdt mandag den 14. august 2023.

Arbejdssted: Ørbækvej 100, 52520 Odense SØ.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100A, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=ce4a12ef-21fd-4b1c-bff8-9d13816f6fdb

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862188

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet