Økonomimedarbejder søges til team i Teknisk Service, SDU (HK)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et stærkt servicegen, et stort overblik og trives du med en alsidig og udfordrende hverdag, hvor hovedvægten ligger indenfor regnskab og økonomi? Så er du sikkert den engagerede kollega, vi leder efter!

Du bliver en del af sekretariatet i Teknisk Service, og vil få en bred kontaktflade og indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige funktioner og medarbejdere i afdelingen samt SDU’s centrale økonomifunktion. Teknisk Service varetager en række centrale service-, drift- og vedligeholdelsesopgaver og varetager projektledelse af nybyggerier, større ombygninger og renoveringer, herunder kontakt til myndigheder, Bygningsstyrelsen og andre udlejere vedrørende bygningsmæssige forhold. Vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på campusser i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse. 

Sekretariatet består af ni medarbejdere, og du vil indgå i et team med to erfarne og dedikerede medarbejdere. Der vil være god støtte fra kolleger både i form af sidemandsoplæring og sparring i opgaveløsningen. Vi vægter et åbent og positivt kollegialt og fagligt samarbejde højt.  

Stabil og nærværende drift

Du vil som økonomimedarbejder indgå i den daglige drift i teamet med eget ansvarsområde, hvor arbejdsopgaverne blandt andet omfatter: 

  • Daglige bogholderiopgaver, som fakturering og kontrol af interne konteringer samt behandling af købsfaktura
  • Opfølgning på driftsbudgetter og regnskab samt udarbejdelse af nye budgetter
  • Udarbejdelse af energiregnskab
  • Løbende økonomisk sparring med daglig ledelse og udarbejdelse af statistik m.m. 
  • Deltagelse i procesoptimering
  • Diverse andre økonomiopgaver og administrative ad hoc opgaver

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er talstærk og har sans for detaljen. Du er systematisk og grundig i din tilgang og sikrer kvalitetstjek og fejltjek på registrerede data. Vi forventer, at du er opsøgende og har gennemslagskraft nok til at rykke dine kolleger og leverandører, hvis du mangler bilag og informationer.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på balancen mellem arbejde og privatliv, og du har stor medindflydelse på tilrettelæggelse af dine opgaver.

Stærkt servicegen og stort overblik

Du har et stort servicegen, der sætter brugeren først. Du har en relevant uddannelse indenfor området og erfaringen indenfor økonomi og regnskab. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav. En god portion IT-færdigheder, herunder brug af Excel, er nødvendige for at lykkes i stillingen. Du må gerne have kendskab til Oracles Cloud-baserede ERP-system og rapportværktøjet QlikView, men det er ikke et krav. 

På det personlige plan er du ansvarsbevidst og dedikeret med en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver. Du nyder at kommunikere med mange mennesker og tror på at vi i teamet gør hinanden bedre i den fælles opgaveløsning. Du giver altid en ekstra hjælpende hånd, når dine kolleger har brug for hjælp og er ikke bange for at vride en karklud. 

Vores dagligdag er præget af en fri og uformel omgangstone med højt til loftet og medinddragelse. Vi har fokus på det sociale fællesskab både i afdelingen og bredt i Teknisk Service.

Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en til tider travl hverdag, hvor der både er rutineprægede opgaver og mere akutte opgaver. 

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet?

Du er velkommen til at kontakte kontorfuldmægtig Annemette Sjelhøj på tlf. 6550 2968/asjel@sdu.dk (dog ikke i ugerne 31-33) eller kontorfuldmægtig Rita Hansen på tlf. 6550 2942/rih@sdu.dk (dog ikke i ugerne 29-31) eller sekretariatsleder Majken Lauvring på telefon 2114 4526.

Du kan læse mere om Teknisk Services samlede opgaveportefølje her: Medarbejderservice og support.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge med flekstid og betalt frokostpause. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale. 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK/STAT. 

Stillingen ønskes besat 1. november 2023.

Ansøgningsfrist: 24. august 2023 kl. 23.59.59. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 36/37. 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges. 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/requisitions/preview/1020/?lastSelectedFacet=ORGANIZATIONS&selectedOrganizationsFacet=300000002634579

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873133

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet