Økonomimedarbejder (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST) på Syddansk Universitet i Odense søger en kollega til økonomigruppen med tiltrædelse 1. august 2023 eller snarest muligt.

Stillingen er på 30-37 timer pr. uge efter nærmere aftale.

Vores dygtige forskerkolleger har fortsat stor succes, og vi har derfor brug for ekstra hænder til at løse de mange forskellige økonomiopgaver i institutsekretariatet.


Økonomisupport og -styring er en kernefunktion. Du vil få din egen portefølje af projekter, hvor du er primæransvarlig for økonomisupport og administration. Det vil være i tæt samarbejde med forskerne, SDU’s centrale økonomifunktioner og særligt sparring med instituttets fire øvrige økonomimedarbejdere og sekretariatsleder.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- støtte til forskernes udarbejdelse af budgetter til ansøgninger om ekstern finansiering til projekter i tæt samarbejde med engagerede kolleger i både det administrative og videnskabelige miljø

- registrering og journalisering af ansøgninger om ekstern finansiering
- løbende projektadministration i henhold til de enkelte fondes krav, ekspedition af betalinger, samt udarbejdelse af regnskaber i samarbejde med universitetets centrale økonomifunktion
- vejledning om og kvalitetssikring af rejseafregninger
- ad hoc-opgaver i sekretariatet

Derudover vil du skulle bidrage til at arbejdet med projektøkonomi er under fortsat udvikling ift. forskernes og fondenes krav og behov samt ift. hvordan sekretariatet bedst arbejder med dette.

Du vil få en afvekslende arbejdsdag med mange sideløbende store og små opgaver.

 

Vi forventer, at du:
- har relevant erfaring, muligvis indenfor projektøkonomi. Din baggrund og uddannelse er ikke afgørende, men du er talstærk og har regnskabsforståelse.

- har stærke IT-kompetencer, og gerne er rutineret Excel-bruger

- er god til at formidle support og viden, mundtligt og skriftligt – også gerne på engelsk
- kan arbejde selvstændigt og håndtere en bred vifte af opgaver uden at miste overblikket
- er serviceminded, struktureret og har en kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne
- har godt humør og vil bidrage til den gode stemning.

 

Om os
IST-sekratriatet består af ialt ni administrative medarbejdere. Der er en god stemning og et utroligt godt samarbejde på tværs af sekretariatet. Vi kommer med meget forskellige baggrunde, men vi forstår at udnytte hinandens kompetencer, så opgaver bliver løst på bedst mulige måde. Alle i sekretariatet bidrager til det gode sammenhold, fleksible rammer og et godt arbejdsmiljø.

Institut for Sundhedstjenesteforskning (www.sdu.dk/ist) ved Syddansk Universitet er en flervidenskabelig forskningsinstitution, som hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og er placeret tæt ved Odense Universitetshospital. Sommeren 2023 flytter vi til NytSUND, der er placeret mellem NytOUH og det øvrige universitet på Campusvej.  
Instituttet består af fem forskningsenheder i Odense og to i Esbjerg, og har omkring 250 ansatte.
 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos institutleder Jesper Bo Nielsen, tlf. 6550 4034 eller sekretariatsleder Gitte Toftgaard Jørgensen, tlf. 6550 8220.

 

Ansættelse, løn og ansættelsesforhold

Arbejdstid 30-37 timer pr. uge efter nærmere aftale, og til besættelse pr. 1. august 2023 eller hurtigst muligt.

Ansættelse finder sted i henhold til relevant overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 22. juni 2023. 

Ansøgning bedes sendt via universitetets hjemmeside

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/requisitions/preview/869

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849421

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet