Økonomikonsulent til understøttelse af Ejendomsområdet i By- og Kulturforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at blive udfordret i et fagligt stærkt miljø, og vægter du samtidig god trivsel og fleksibilitet i arbejdslivet? Vil du gerne se dit arbejde omsat i byens liv og billede? Kan du lide at arbejde med business cases og understøtte udviklingsprojekter?

Så kan du blive en del af Økonomi i By- og Kulturforvaltningen, hvor vi søger en dygtig økonomikonsulent til varetagelse af videreudvikling af økonomistyringen på Ejendomsområdet gennem øget brug af forretningsdata.

Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense.

Stillingen er placeret i funktionen Økonomi. Økonomi består af 11 engagerede og fagligt stærke medarbejdere og en funktionsleder. Vi lægger stor vægt på trivsel, høj social kapital og fleksibilitet i arbejdslivet. Økonomi er organisatorisk placeret i afdelingen Økonomi, Ejendom og Digitalisering.

Økonomi understøtter hele By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen med budget- og økonomiopfølgning, udarbejdelse af politiske sager til By- og Kulturudvalget, Klima- og Miljøudvalget og Byrådet, ligesom vi udarbejder analyser på det økonomiske område, yder processtøtte samt sikrer, at budgetterne afspejler de lokalt eller centralt trufne beslutninger.

Du kommer til at indgå i det arbejdsfællesskab i Økonomi, der understøtter Ejendomsservice, rengøring, planlægning, teknisk service og Ejendomsområdet generelt. Ejendomsområdets vigtigste formål er at understøtte kommunens velfærdsforvaltninger og give dem de bedst mulige rammer for deres opgaver – inden for de økonomiske rammer der er tilgængelige.

Som økonomikonsulent vil du indgå i opgavefællesskab med forretningen i Ejendomsservice for at sikre den bedst muligt understøttelse og udvikling af styring for kontoret. Du vil få tæt og løbende dialog med såvel kontorchefen for Ejendomsservice samt med funktionslederne for de tre funktioner i kontoret.

Om jobbet
Du skal bidrage til at understøtte By- og Kulturforvaltningens udvikling, som er igangsat med organisationsændring 1. november 2023.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Sikre en gennemsigtig økonomistyring med udgangspunkt i aktivitetsstyring
  • Udvikling af BI-rapporter med kobling af økonomiske- og forretningsmæssige data
  • Bidrage til udvikling og dokumentering af service- og økonomistyringsniveau på området
  • Understøtte udviklingsprojekter indenfor Ejendomsservice gennem udarbejdelse af Business cases og andre beregninger
  • Udarbejde økonomiske analyser på Ejendomsområdet
  • Generelt understøttelse det tværgående opgavesyn og sikring af synergieffekter på tværs af Ejendomsservice
  • Sikre fundamentet for økonomiske data i fagsystemer
Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • har nogle års erfaring med økonomistyring
  • har en relevant uddannelse, som f.eks. Cand.Oecon, Kommunom eller tilsvarende
  • er superbruger af Excel
  • er bruger af BI-værktøjer, f.eks. SAS, Power BI eller lignende og kan koble IT, forretningsdata og økonomi samt fungere som sparringspartner/problemløser for forretningen
  • kan formidle økonomiske budskaber overskueligt og let forståeligt, både skriftligt og mundtligt
  • er helhedsorienteret, løsningsorienteret og formår at skabe struktur
  • har gerne kendskab til VBA-programmering
  • har gode samarbejdskompetencer og kan arbejde sammen med mange forskellige faggrupper
Vi lægger endvidere vægt på, at du er serviceminded, nysgerrig og sætter en ære i at understøtte kolleger og samarbejdspartnere. Derudover skal du kunne lide at lave beregninger og grave oplysninger frem, så beslutningstagere bliver klædt godt på.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en central rolle i understøttelsen samt udviklingen af forvaltningens økonomistyring og en udfordrende hverdag med masser af ansvar. Du vil komme til at arbejde i et kontor med fokus på trivsel og høj faglighed, hvor vi ønsker at skabe forandringer og udvikle økonomistyringen.

Vi holder af en uformel tone og lægger vægt på at hjælpe hinanden i hverdagen og spille hinanden gode. Vi går op i at have et godt arbejdsmiljø med stor fleksibilitet og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

By- og Kulturforvaltningen holder til på Odense Slot midt i byen, kun få minutters gang fra banegården.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Økonomi Thomas Skivinger Bojsen på tsboj@odense.dk / 51 42 85 68.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 7. april 2024. Samtaler forventes afholdt den 15. april 2024 og eventuel 2. samtale den 18. april 2024.

Vi genopslår stillingen for at udvide ansøgerfeltet. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014498

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet