BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Budget & Effekt i Borgmesterforvaltningen søger vi en ambitiøs og engageret konsulent, der kan bidrage til at udvikle økonomistyringen i Odense Kommune.
Kontorets kerneopgave er at sikre en helhedsorienteret og fremtidssikret økonomisk ramme for Odense Kommune. Dette arbejder vi med gennem udviklingen af den overordnede økonomi- og effektstyring. Samtidig servicerer vi det politiske niveau med analyser og den økonomiske styring i forhold til de 6 andre forvaltninger i kommunen.
Om jobbet
Som konsulent i Odense Kommune kommer du til at arbejde i en politisk styret organisation, der prioriterer høj faglighed, og hvor du får bragt dine økonomiske og analytiske evner i spil. Du kommer tæt på beslutningerne og får i høj grad indsigt i det økonomiske maskinrum i Danmarks tredjestørste by.
Arbejdsopgaverne
Du kommer til at arbejde med opgaver indenfor følgende arbejdsområder:
- Rollen som kontaktperson for en fagforvaltning med løbende sparring og understøttelse
- Udfærdige og udvikle nøgletalskataloger for politikere og borgere (Se eksempel Indblik Drift)
- Udfærdige økonomiske og politiske beslutningsoplæg samt præsentationer.
- Opgøre og bidrage med input til kommunens arbejde med effektiviseringer samt indgå i arbejdet med kommunens overordnede budget.
Du har en relevant videregående uddannelse, måske nyuddannet cand.oecon., cand.polit., cand. scient.pol. eller anden relevant uddannelse.
Du arbejder professionelt og målrettet – både alene og i teams. Du er god til at samskabe og arbejde løsningsorienteret, og du er god til at lede og prioritere dine opgaver. Du har et højt fagligt niveau, hvorfor du ikke er bange for at udfordre samarbejdspartnere fagligt, og du kan nikke genkendende til flere af følgende karakteristika:
- Du besidder skriftlige formidlingsevner på et højt plan
- Du kan arbejde selvstændigt og har en veludviklet ordens- og kvalitetssans
- Du er analytisk stærk og kan omsætte data til viden
- Du har lyst til at betjene politikere og topembedsmænd med sagsfremstillinger, notater og præsentationer
- Du har en god politisk forståelse og har måske arbejdet i en politisk organisation tidligere
- Du har gerne erfaring i offentlig økonomistyring
- Du har evnen til at bevare overblikket i travle situationer
- Du er ansvarsfuld og dedikeret til at levere kvalitet i arbejdet
- Du er en god kommunikator og holdspiller
Budget & Effekt er et kontor under Økonomi & Digitalisering i Borgmesterforvaltningen. Vi er 12 medarbejdere og en kontorchef. Vi sidder i et åbent kontormiljø, der gør det let at sparre om opgaver mv.
Budget & Effekt har til hovedopgave at sikre, at Byrådet, Økonomiudvalget og organisationen har overblik over økonomien og samtidig har de politiske og strategiske analyser til rådighed, der er nødvendige for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vi værdsætter et godt samarbejde, en uformel omgangstone, gensidig sparring og bidrag til en fælles, fleksibel opgaveløsning, når tingene til tider går hurtigt. Vi er et kontor, der synes, det skal være sjovt at gå på arbejde, derfor er det også en fordel at have humor og sætte pris på godt kollegaskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er tidsbegrænset med en varighed på 2 år. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat senest den 1. marts 2024.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kst. kontorchef Trine Bølle Jespersen på 65 51 11 40.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 21. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 25. januar 2024.
Eksamensbevis med karakterer skal sendes sammen med CV og ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958996