Har du flair for økonomi og data, og kan du sikre systematisk håndtering, koordinering og besvarelse af aktindsigter? Er du ansvarsbevidst, struktureret og selvstændig og søger du hjælp, når du har brug for det? Så skal du måske have en ny hverdag som konsulent i sekretariatet for Familie og Forebyggelse.
Hvem er vi?
I sekretariatet for Familie og Forebyggelse bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab med 20 engagerede medarbejdere, der arbejder på tværs af sundhed, forebyggelse og det specialiserede socialområde. Hertil kommer en sekretariatschef, en udviklingschef og Familie- og Forebyggelseschefen. Vores fælles ambition er klar: Vi arbejder for at skabe de bedste vilkår for børn, unge og familiers sundhed, trivsel og udvikling i Odense Kommune. Vi løser både driftsopgaver, udarbejder analyser, står bag politiske sager og tager ansvar for større udviklingsprocesser i samspil med vores fag-afdelinger:
- Center for Indsatser til Børn og Unge
- Børn- og Familie-Rådgivningen
- Center for Tandpleje
- Tværgående Sundhed og Forebyggelse
Vi udnytter hinandens forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Desuden rækker vi ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger og bidrager til udvikling uden for vores egen organisation.
Om jobbet.
Omdrejningspunktet for denne stilling vil være økonomi, data og håndtering af aktindsigter. Dertil kommer mere generelle konsulentopgaver. Efter en grundig oplæring vil du skulle løse opgaver indenfor følgende områder:
- Håndtering af aktindsigter
- Du vil få en koordinerende rolle og få til ansvar at sikre effektiv og korrekt håndtering af indkomne aktindsigter i Familie og Forebyggelse
- Økonomiopgaver
- Du vil sammen med primært sekretariatschefen og én anden kollega få opgaver vedrørende styring af projektøkonomi, budgetopfølgning og andre opgaver af økonomisk karakter
- Data
- Dataopgaver vil hovedsageligt vedrøre understøttelse og koordinering af indberetning af data til Danmarks Statistik på det specialiserede socialområde.
- Generelle konsulentopgaver
- Efterhånden som du får erfaring i jobbet vil der komme andre mere generelle konsulentopgave ind i opgavesættet.
Om dig
Vi leder efter en kollega, der både kan stå sikkert på egen faglighed og trives i samarbejdet med andre. Du….
- Er motiveret for at have en koordinerende rolle i forhold til aktindsigtsanmodninger.
- Er vant til at arbejde i Excel.
- Har erfaring med eller kendskab til økonomistyring.
- Har kendskab til eller lyst til at arbejde med SAS-Enterprise Guide (et analyseværktøj til udtræk af data).
- Har erfaring med generel konsulentunderstøttelse
- Formår at samarbejde med mange forskellige fagpersoner.
- Mestrer høj grad af selvstændig opgaveløsning, men samtidig involverer kolleger og ledere når det er relevant og nødvendigt for opgaveløsningen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med masser af udfordringer og mening, et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, højt til loftet og plads til humor. En hverdag præget af samarbejde, læring og udvikling og et sekretariat med stærkt sammenhold og en uformel omgangstone.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuld tid som konsulent. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse pr. 1. august 2026
Vil du vide mere?
Yderligere spørgsmål til stillingen fås ved henvendelse til Sekretariatschef Peter Petersen, 5177 7340, appe@odense.dk
Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 5. juni 2026, og samtaler forventes afholdt mandag den 15. juni.
Arbejdssted: Ørbækvej 100, 52520 Odense SØ.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
5 - Administration BUF, Ørbækvej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e3e69c5c-881b-4871-bb1e-da164bc67c96