Odense Universitets Hospital: Socialrådgiver søges til et vikariat i Familieambulatoriet afd. D, OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Socialrådgiver søges til et vikariat i Familieambulatoriet, afd. D, OUH Odense Universitetshospital, med lokalisation i Odense og på Svendborg Sygehus.

Vikariatet er med tiltrædelse snarest muligt og varer til den 31. januar 2024. Vikariatet er på 20 timer pr. uge.

Arbejdet vil blive tilrettelagt med fremmøde mandag kl. 8-16 i Odense, onsdag kl. 8-16 i Svendborg samt 4 timer en anden ugentlig arbejdsdag efter aftale.

Familieambulatoriet er en tværfaglig enhed bestående af læger, jordemødre, socialrådgivere, psykolog, psykoterapeut og sekretærer som varetager forløb og konsultationer med gravide og familier i sårbare positioner i graviditeten og frem til fødsel.

Beskrivelse af socialfaglige arbejdsopgaver

Det overordnede formål med socialrådgiverens funktion i Familieambulatoriet er at støtte og rådgive gravide/par i socialfaglige emner, herunder at understøtte processen i at skabe hensigtsmæssige rammer for familien og barnet. Dette gøres blandt andet ved at skabe samarbejde med den kommunale forvaltning med henblik på deres vurdering af- og eventuel iværksættelse af støtte.

I forløbene kan der være behov for samarbejde både internt i sygehusregi, men også med eksterne samarbejdspartnere som almen praksis, kommunale forvaltninger, sundhedsplejen, familiebehandling, psykiatrien, kriminalforsorgen, rusmiddelbehandling med flere.

Samtaler med de gravide/par kan foregå både i Familieambulatoriet men også under indlæggelse i afdelingen.

Vi ønsker en socialrådgiver, der:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har erfaring fra kommunal børne- og familieforvaltning eller lignende.
  • Har relevante faglige kurser i relation til det socialfaglige indhold, specielt inden for børne- og familieområdet.
  • Har erfaring med- eller interesse i arbejdet med gravide og familier med særlige behov.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Har en engagerende og motiverende adfærd.
  • evner at arbejde selvstændigt.
  • Har bevidsthed om egen kulturbærende rolle i afdelingen.
Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor det er muligt at gøre en forskel for gravide og familier
  • Engagerede kolleger i et tværfagligt arbejdsfællesskab
  • Faglig sparring og supervision
Vikariatet kan være attraktivt for personer sidst i arbejdslivet, eller som har lyst til at kombinere to ansættelser i en periode.

Organisatorisk er socialrådgiveren placeret i Familieambulatoriet, afdeling D, Region Syddanmark OUH, Odense og Svendborg ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.
Socialrådgiver vil referere til leder i Familieambulatoriet Lene Nygaard. Telefon: 51 83 04 23. E-mail: lene.nygaard1@rsyd.dk

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til socialrådgiver Ina Djernis Olsen, tlf. 5137 4244, E-mail: Ina.Djernis.Olsen@rsyd.dk eller leder i Familieambulatoriet, Lene Nygaard. Telefon: 51 83 04 23. E-mail: lene.nygaard1@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse mellem Danske Regioner og Dansk Socialrådgiverforening.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag den 15. September, kl.12.00
Ansættelsessamtaler afholdes 20. September.

Der vil blive indhentet børneattest på den, der ansættes i stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226391&DepartmentId=20922&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet