Odense Universitets Hospital: Er du vores nye leder af sekretariatet?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig og engageret leder, der vil stå i spidsen for vores sekretariat og medvirke til en sikker og konstruktiv understøttelse af hele afdelingen.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller pr. 1. november 2023.

Dine overordnede arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du får det overordnede ledelsesmæssige ansvar for sekretariatet i Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, som på nuværende tidspunkt består af 10-12 medarbejdere. Medarbejderne i sekretariatet er erfarne, kompetente og løser opgaverne med en høj grad af selvstændighed samtidig med, at de har brug for ledelse, prioritering og sparring.

Din primære opgave består i at fortsætte udviklingen af et professionelt sekretariat, der løser driftsopgaver med stolthed og kvalitet, og som fokuserer på at understøtte afdelingen bedst muligt.

Ud over at sikre driften af eksisterende opgaver i afdelingen, venter der mange spændende opgaver, som den nye sekretariatsleder bliver ansvarlig for at lede og understøtte - enten selvstændigt eller i samarbejde med afdelingsledelsens AC’ere og sekretariatet.

Din profil

  • Du er en dygtig personaleleder og har erfaring med sekretariatsbetjening.
  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund og har erfaring med ledelse i sundhedsvæsenet.
  • Du leder dine medarbejdere med tillid, så deres kompetencer udvikles og sættes i spil, når I sammen skal levere den faglige og solide support til afdelingen.
Derudover forventer vi, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, er analytisk, løsningsorienteret og visionær; særligt set i forhold til sekretariatets arbejdsprocesser og udviklingen af dem.
Det vil samtidigt være vigtigt, at du har et godt kendskab til relevante IT-værktøjer og systemer, der anvendes i et sekretariat eller i sundhedsvæsenet.

Afdeling V som arbejdsplads
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet.
I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.

Normering på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er hospitalets største med omkring 900 medarbejdere.

Afdelingen har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.

Afdeling V’s strategi, ”Hele patienten”, beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter.
Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.

Sekretariatet i Afd. V
Vores Sekretariat er kendetegnet ved at være et afsnit, der varetager (mange) forskelligartede og vitale opgaver og er organisatorisk placeret under afdelingsledelsen.

Vi tilbyder

  • Et spændende, alsidigt og afvekslende job på en spændende arbejdsplads, der har en bred kontaktflade såvel internt i afdelingen, som eksternt.
  • En stilling, der giver dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling - og samtidig giver det dig mulighed for at føre dine tanker om god ledelse ud i livet.
  • En stilling, der vil kræve, at du kan finde den bedst mulige balance mellem drift og udvikling, og hvor du vil komme til at arbejde med engagerede og dygtige medarbejdere.
  • En afdeling med en uformel omgangstone, og hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen som sekretariatsleder er på fuld tid.
Ansættelse sker iht. gældende overenskomst, og løn aftales med afsæt i overenskomsten og ud fra relevante kvalifikationer.

Yderligere oplysninger og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
• Cheflæge Jørgen Fisker på tlf. 6541 1556
• Chefsygeplejerske Susanne Sebens på tlf. 6541

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 21. september 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 25. september 2023

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226439&DepartmentId=6897&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905829

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet