BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
… kan du være den nye kollega til vores team, ForskerService i Regnskab og Økonomistyringsenheden i Økonomi, Planlægning og Data på OUH.
Opgaverne er mangeartede, og de handler om at hjælpe og understøtte OUH’s forskningsmiljø på det regnskabsmæssige område.
Du vil indgå i det daglige arbejde i ForskerService, hvor arbejdsdagen byder på:
- Regnskabsmæssige opgaver på forskningsområdet fx bogføring, afstemninger, timeregistrering mv.
- Support og rådgivning til decentrale forskningsenheder, herunder forskere og administrative medarbejdere
- Budgetlægning i projektøkonomi i samarbejde med forskere m.fl.
- Oprettelse af nye forskningskonti og lukning af afsluttede konti
- Udarbejdelse af projektregnskaber i henhold til tilskudsbevillinger
- Kontakt til bevillingsgivere (EU, offentlige institutioner, private fonde m.fl.) samt revision
- Opfølgning på tilgodehavender og udeståender vedrørende forskningsområdet
- Ad hoc opgaver
- Rådgivning af forskerne forud for ansøgning i forhold til realistisk periodisering af budgettet, både individuelt og via kurser
- Planlægning og afholdelse af faste opfølgningsmøder med de enkelte forskere
- Centralisering af alle transaktioner mellem drift og forskning på interne bevillinger
Vi arbejder med LEAN-inspirerede opgavefællesskaber og konstant optimering af vores arbejdsgange, hvor alle medarbejdere er ansvarlige for, at teamets og dernæst Regnskab og Økonomistyringsenhedens opgaver løses i den rette kvalitet til tiden. Vi forventer, at vores nye kollega bidrager til det tætte og gode samarbejde i teamet og på den måde tager del i den videre udvikling af ForskerService.
Din erfaring og baggrund kan være mangeartet, men du matcher på din måde:
- Grundlæggende regnskabsfaglige kompetencer gennem tidligere ansættelse som regnskabsmedarbejder eller revisorassistent
- Erfaring med administration af forskningsmidler fra bl.a. EU, offentlige institutioner og fonde
- Procesorienteret og kritisk tilgang til nuværende arbejdsgange med fokus på optimering
- Konkret erfaring med Microsoft Excel på et højere niveau
- At kunne ”få noget fra hånden” i samme høje kvalitet hver gang
- God til kundeservice og betjening af forskellige interessenter
- Let ved kommunikation, herunder at tale og skrive i et enkelt og forståeligt sprog på dansk og engelsk
- Du kan indgå i et tillidsfuldt og fleksibelt samarbejde om opgaverne
- Du har en inspirerende og opmuntrende tilgang til dagligdagen og dens mange opgaver
- Du er åben og imødekommende
- Du arbejder struktureret og effektivt
- Du er robust og indstillet på en ofte meget travl hverdag
- Du har modet til at kaste dig over nye opgaver, selvom de er ukendte for dig
- Du fokuserer på muligheder og ”kan tænke ud af boksen”
- En stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer med mulighed for hjemmearbejdsdage
- Et velfungerende, hjælpsomt og omfavnende arbejdsmiljø i vores team
- Et selvstændigt og spændende job med plads til både personlig og faglig udvikling
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af de daglige opgaver
- Mulighed for indflydelse på den fremtidige udvikling i ForskerService
- Løn i henhold til overenskomst med HK kontor
- Tiltrædelse snarest mulig
Ansøgningsfristen er fredag den 15. september 2023, og vi forventer at afholde samtaler fredag den 22. september 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226389&DepartmentId=21826&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900613