BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er molekylærbiologi din store passion så er det måske dig, som vi søger.
En fast fuldtidsstilling som bioanalytiker ved Molekylærpatologisk laboratorium, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH er ledig til besættelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Præcisionsdiagnostik og personlig medicin baseret på molekylærpatologiske analyser er i rivende udvikling og spiller en stadig større rolle på kræftområdet. Afdeling for Klinisk Patologi, OUH spiller en vigtig rolle i denne udvikling med udførelse af mere end 6000 molekylærpatologiske analyser og opsætning af nye analyser til dækning af kliniske behov eksempelvis, når ny medicin bliver godkendt. Vores kerneopgave er oprensning af DNA/RNA fra væv og celler med efterfølgende opsætning af et bredt udbud af PCR analyser af høj kvalitet.
Vi søger en kvalificeret medarbejder, som
- Ser det som en udfordring at arbejde med den daglige produktion
- Som trives med tæt dialog med kolleger i dagligdagen
- Som ønsker en varieret arbejdsdag med faglige udfordringer
- Som altid har for øje, at alle patienter skal have det rette svar til tiden.
- Har lyst til at arbejde systematisk og kvalitetsbevidst med rutineanalyser i et driftsmiljø med fokus på kvalitet og svartid
- Har erfaring med PCR herunder oprensningsmetoder og opsætning af PCR
- Har erfaring med og lyst til at arbejde med teknisk apparatur
- Har praktisk PCR erfaring
- Har erfaring med eller kendskab til at arbejde i et akkrediteret laboratorie
- Har kendskab til specialet patologi, histologi eller hæmatologi
- Har gode evner til at samarbejde med nære kolleger og har et åbent og imødekommende sind
- Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver i et innovativt miljø med fokus på teamwork og høj kvalitet i alle aktiviteter
- Gode muligheder for tværfaglig opgaveløsning og faglig udvikling
- Mulighed for på at sigt at varetage udviklings- og forskningsopgaver
- Indgå i den daglige produktion af PCR analyser fra modtagelse og præparation af prøvemateriale, oprensninger på MP96 og manuelle søjleoprensninger, opsætning af qPCR, brug af diverse PCR apparatur herunder 3500xL Genetix Analyser, Pyromark, QuantStudio 12k Flex og Digital Droplet PCR
- På længere sigt at arbejde med NGS IonTorrent S5 Prime og IonChef mm.
- Kvalitetssikring af daglige PCR analyser
Afdeling for Klinisk Patologi, OUH er en tværgående klinisk serviceafdeling, der yder patoanatomisk diagnostik for et optageområde svarende til Odense Universitetshospital, almen praksis og speciallægepraksis på Fyn. Endvidere udføres højt specialiserede undersøgelser i såvel Region Syddanmark som øvrige regioner i landet. Afdelingen er normeret med 150 personer bestående af læger, molekylærbiologer, bioanalytikere, laboranter, lægesekretærer og kapelassistenter.
Afdelingen har uddannelsesforpligtelse for bioanalytikerstuderende, lægesekretærelever/SAK-studerende, medicinstuderende og biomekanikstuderende.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem dbio og Danske Regioner og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Annelise Olsen, tlf. 6541 4851 eller Overbioanalytiker Birgitte Dyhr, tlf. 6541 4834 i tilfælde af spørgsmål.
Ansøgningsfrist: søndag d. 24/9-2023
Samtaler afholdes i uge 40
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226347&DepartmentId=20924&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898283