BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og motiveres du af rehabiliteringsforløb? Så kig her!
Hvem er vi
Tagtækkergruppen i Odense Kommune er en del af Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse i Syd. Borgerne i vores forløb har primært fysiske funktionsnedsættelser, de er kognitivt velbevarede og kan derfor tage vare på sig selv.
I Tagtækkergruppen arbejder vi med flere sundhedsfremmende forløb, og vi søger derfor en social- og sundhedshjælper, som kan se sig ind i vores faste team og en som motiveres i vores vedvarende forløb.
Om jobbet
Som social- og sundhedshjælper i faste teams tilknyttes du et en borgergruppe, hvor I som team er selvstyrende i at skabe kontinuerlige borgerforløb ved bl.a. selv at planlægge jeres ruter. I har faste morgenmøder med assistenter og sygeplejersker og der er i ugens løb strukturerede borgermøder, hvor også terapeuter og visitatorer deltager. Alt sammen for at skabe en tryg, faglig kompetent og målrettet pleje til borgeren. Faste teams bygger på en høj grad af samarbejde og selvbestemmelse, hvilket betyder at teamet oplever sammenhængende borgerforløb.
Som social- og sundhedshjælper i vores vedvarende rehabiliteringsforløb tilknyttes du en borgergruppe, som har nogle vedvarende, fysiske funktionstab eller er i et terminalt forløb. På trods af et varigt funktionstab, arbejder teamet her forsat med at støtte borgeren til at vedligeholde sin aktuelle funktion eller styrke meningsfulde aktiviteter i borgerens liv. Dit team mødes hver morgen, hvor I koordinerer dagen og drøfter observationer hos borgerne med assistenter og sygeplejersker.
Vi har et tværfagligt borgermøde hver 3. uge, hvor samarbejdet omkring borgeren drøftes, så den faglige indsatsen til borgeren målrettes og justeres i forhold til borgerens behov.
Stillingen er på 30-37 timer afhængigt af personlige præferencer og med vagter hver anden weekend. Det vil naturligvis være muligt at få indflydelse på sin rulleplan.
Vi kan tilbyde
- Oplæring ved erfaren kollega fra enten det faste team eller vedvarende forløb.
- Kontinuerlige tværfaglige borgerrettede møder.
- En fleksibel og stabil ledelse, som har været uændret i tre år, fx i forbindelse med aflevering af børn eller skæve læge tider, som omvendt også forventer, at fleksibiliteten går den anden vej rundt.
- Mulighed for sparring omkring såvel borgerrettede opgaver eller dagligdagsopgaver, så du er klædt på til at tilgå arbejdsdagen.
- Et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor vi har stor respekt og forståelse for hinandens kompetencer.
Vi søger en kollega, der:
- Motiveres af faste og vedvarende borgerforløb.
- Tænker innovativt i opgaveløsningen.
- Kan lide at arbejde med rehabiliterende fokus.
- Har flair for skriftlig dokumentation, og gerne er dus med KMD Nexus.
Vi vægter social kapital og trivslen højt ved brug af bl.a. tidsregistreringer og trivselsundersøgelser samt prioriterer derfor en uformel omgangstone.
Gruppen består af SOSU-personale, sygeplejersker og terapeuter, som dagligt samarbejder med ca. 250 borgere fordel i Odense SØ, Odense M og Odense S. Vi har lokaler på Kragsbjergvej i Odense M. Ledelsen blev ved årets start udvidet til en rehabiliteringsleder og to assisterende ledere med henblik på at kunne bedrive mere fokuseret nærledelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte assisterende leder Tine Bloch på 21 45 45 87 eller rehabiliteringsleder Mathias Munk Bern på 51 41 29 20.
Du kan læse mere om Tagtækkergruppen på Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 22. september 2023, men vi indkalder og afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Kragsbjergvej 89, 1., 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=4ce4333f-87da-4bfe-8ecf-9f90f2b6af89
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898766