BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en bedre by? Og er du god til at skabe konstruktive løsninger gennem dialog? Så er du måske vores nye kollega.
Odense er i disse år i en rivende udvikling. Det betyder, at rigtig mange borgere, bygherrer og virksomheder viser interesse for Odense, hvilket vi er både stolte af og glade for at være en del af. En by i udvikling betyder, at der er betydelig fokus på en velfungerende infrastruktur for alle brugere. Lige nu søger vi en kollega til at planlægge og udvikle infrastrukturen i kommunen, dette for såvel cyklende, gående som bilister.
Vi har brug for en kollega med trafikfaglige kompetencer og interesser til et bredt felt indenfor trafikplanlægning, herunder myndighedsbehandling/godkendelse af vejprojekter i forbindelse med byggesager, trafikfaglige input til lokalplaner og byggemodninger. For os er det vigtigt, at borgere, virksomheder og bygherrer hjælpes godt videre, samtidig med at vi sikrer en god planlægning af den øvrige trafikafvikling, tryghed og sikkerhed på vores veje.
Om os
Vi er en del af By- og Kulturforvaltningen og sørger for, at alle kan komme rundt i et Odense i udvikling. Vi lægger vægt på smarte bæredygtige mobilitetsløsninger, og har travlt med at understøtte byens grønne dagsorden og ombygningsproces. Vi er stolte af byudviklingsindsatsen og fortæller gerne om vores vision og vejen dertil.
Fysisk holder vi til på Odense Slot midt i byen, tæt på banegården. Vi er et kontor, der er præget af stor intern og ekstern dialog. Vi bringer hinandens fagligheder og forskellige kompetencer i spil for at skabe gode løsninger. I kontoret får du 10 fagligt stærke kollegaer, som arbejder tæt sammen også på tværs i forvaltningen. Vi har en fri omgangstone i hverdagen og tillægger det tværgående samarbejde stor værdi. Det kollegiale fællesskab og trivsel har stor betydning.
Tværfagligt samarbejde er en kerneværdi i vores kontor og forvaltning. Derfor skal du være god til at samarbejde. Vi forventer, at du er en teamplayer, der ser værdi i og har lyst til at være en del af et kontor, hvor mange opgaver løses i projektgrupper og på tværs af faglige og personlige kompetencer. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, når opgaven tilsiger dette. Du er ansvarsfuld og initiativrig med interesse for at udvikle din faglighed både i samarbejde og samspil med gode kollegaer. Du er en positiv bidragsyder til det faglige såvel som sociale miljø i kontoret og i forvaltningen. Du ser dine kollegaer som medspillere og samarbejdspartnere.
Om jobbet
De opgaver som kontoret løser spænder bredt: ”trafikfaglige input til lokalplaner, myndighedsbehandling af vejprojekter i forbindelse med byggesager, myndighedsgodkendelse af overkørsler, projektarbejde med funktion som projektudvikler-/leder og projektgruppedeltager i udviklingen af vejprojekter omkring tiltag på kommunens veje, skriftlighed i klargøring af sager til udvalget mm”.
Odense Kommune ønsker en hurtig, effektiv og kvalificeret sagsbehandling og vejledning af borgere og bygherrer. Der er tale om en stilling, hvor du skal kunne navigere i borgerens, bygherrens og interne- såvel som eksterne samarbejdspartneres ønsker, behov og muligheder. Samtidig skal byens behov for trafikale løsninger, hvor forholdet mellem bæredygtige mobilitetsløsninger, trafiksikkerhed og fremkommelighed for forskellige transportformer hele tiden afvejes og tilpasses.
I hovedtræk kan der blive tale om følgende opgaver:
- Samarbejde om kommunens lokalplaner
- Sagsbehandling og myndighedsgodkendelse i byggesager, vejprojekter, overkørsler, m.m.
- Dialog med borgere, bygherrer og rådgivere omkring de gode løsninger
- Samarbejde om og trafikale input til kommunale- og private byggemodninger
- Deltagelse i udviklingen af diverse anlægsprojekter i tværgående projektgrupper
- Bidrag i forholdet til behandlingen af borgerhenvendelser
- Skriftlighed omkring udarbejdelse af sager til det politiske udvalg
- Arbejde med uheldsstatistik og stedfæstelse af uheld
- Besvarelse af diverse forespørgsler omkring trafik fra andre dele af forvaltningen
- Udarbejdelse af trafiknotater
- Udmøntning af den grønne mobilitetsplan
Du har en relevant trafikal/teknisk baggrund. Forståelse for arbejdet med tekniske tegninger/projekter. Du besidder gode samarbejdsevner og er en dygtig kommunikator - især på skrift. Du trives i en hektisk hverdag, hvor deadlines nogle gange er meget korte. Det er en fordel, at du er struktureret, detaljeorienteret og har vilje og evne til at sparre i opgaveløsningen.
Du kan se sagerne fra virksomhedernes og borgernes perspektiv, men samtidig tør du at udfordre for at nå frem til de gode løsninger. Du udviser forståelse for, hvad det vil sige at være ansat i en politisk styret organisation.
Hvis du har kendskab til og erfaring med et eller flere af de nævnte områder, vil det være en fordel, men ikke et krav.
Afhængigt af sammensætningen af stillingen vil det være en fordel, at du har kendskab til lovgivningen på området herunder vejlovene, vejregler og bekendtgørelser, eller hurtigt vil kunne sætte dig ind disse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars-Bo Johansen på larlj@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 21. september 2023. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 26. september 2023.
By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra nyudvikling, kulturelle begivenheder, drift at kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste ramme for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spille vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling med at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden - uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=496ad9f7-707d-492b-8f0a-271aec512327
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902200