Odense Kommune: Funktionsleder til Køb, Salg og Erhverv i By- og Kulturforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af byudviklingen i Odense Kommune og sammen med et hold af dygtige og engagerede medarbejdere gøre en forskel i arbejdet med bl.a. køb og salg af ejendomme og arealer, sikre sammenhæng i indsatser om erhvervsservice og ikke mindst facilitere koordinering mellem investorer og den offentlige myndighedsbehandling?

Har du mod på at arbejde i en stor organisation med rigtig mange berøringsflader både internt og eksternt? Så er det måske dig, som vi leder efter.

Vi søger en funktionsleder med gode ledelsesevner og en erfaring eller interesse for opgavefeltet med tiltrædelse den 1. november 2023.

Om jobbet
Du får personaleansvaret for 11 passionerede medarbejdere i Køb, Salg og Erhverv, som består akademikere med en bred palet af fagligheder og juridiske spidskompetencer indenfor ejendomshandel.

Du refererer til kontorchefen for Projektudvikling og bliver del af et kontor hvor sammensætningen af fagområder er ny. Du bliver derfor sammen med kontorchefen ansvarlig for at bidrage til udvikling af kontoret og for sammen med medarbejderne at være nysgerrig på muligheder og potentialer i den nye faglige sammensætning.

Du vil fungere som ’spillende træner’ og bidrage aktivt til en fortsat høj kvalitet i funktionsområdets politiske sager og daglige virke – hvor især dialog med eksterne og interne samarbejdspartnere fylder hverdagen.

I Køb, Salg og Erhverv løser vi vores opgaver i tæt samspil med virksomheder, myndigheder samt andre relevante erhvervsfremmeaktører. Stillingen fordrer derfor, at du trives med en bred kontakt- og samarbejdsflade og forstår erhvervslivets og bygherrers behov.

Opgavefeltet rummer overordnet køb og salg af ejendomme og jord samt erhvervslivets indgang Erhvervskontakten, som koordinerer erhvervssager.

Eksempler på opgaver som vi arbejder med lige nu:

  • Myndighedskoordinering på Novo Nordisk, Nyt Odense Universitetshospital, Cobot Hub, Dalum Papir og Vollsmose – og på mindre sager som restauranter, et rejsebureau og mindre kontorbyggerier
  • Køb og salg af erhvervsgrunde og bygninger
  • Arealudvikling til byformål i samarbejde med kollegaer i Byudvikling
  • Ekspropriationer for øvrige fagkontorer
  • Salg af parcelhusgrunde og storparceller
  • Interessevaretagelse som grundejer i byudviklingen
Der er meget mere er på vej og afhængig af hvilken baggrund og profil du har, er der også mulighed for, at Iværksætterservice kan blive en del af funktionsområdet.

Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Der er besluttet en organisatorisk tilpasning før sommer som træder i kraft 1. oktober 2023 og du skal sammen med den nye kontorchef sikre, at fagområderne lander godt i den nye sammensætning. Derfor er det især vigtigt, at du er optaget af at skabe et godt arbejdsmiljø med stor trivsel og tillid – og hvor du bruger din egen nysgerrighed til at bringe faglige perspektiver sammen om opgavefællesskaber.

Funktionsområdet Køb, Salg og Erhverv bliver del af kontoret Projektudvikling, som også vil favne områder, som arbejder med bl.a. kommuneplanlægning, arealudvikling og den tidlige projektdialog med interne og eksterne udviklere.

Kontoret er organiseret i afdelingen Byudvikling, hvor man tillige får kollegaer, som arbejder med bl.a. byplanlægning, trafikplanlægning og byggesagsbehandling. Afdelingen er en del af By- og Kulturforvaltningen. Med afdelingens brede opgaveportefølje og i samarbejde med kollegaer i By- og Kulturforvaltningen spiller Byudvikling en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke.

Om dig
Det vi ønsker os i en leder:
  • Kendskab til og erfaring med det kommunale myndighedsmæssige maskinrum og optaget af fokus på konstruktive løsninger
  • Evnen til at finde balance mellem myndighedens krav og virksomhedens kommercielle vilkår
  • Kendskab til økosystemet indenfor erhvervsservice, iværksætteri og medskaber på nye tilbud er en fordel
  • Kendskab til kompleksitet i ejendomshandel er en fordel
  • Mod til at udfordre ”vi plejer” og eksisterende procedurer – både med udviklingsperspektiv og med effektiviseringsperspektiv
  • Evnen til at kommunikere i øjenhøjde og facilitere mange fagligheder i fælles opgaver
  • Flair for at tænke ud af siloerne og samarbejde med andre kontorer og forvaltninger i kommunen
  • Forståelse for hvad, der betyder noget for udviklere, investorer og erhvervslivet
Desuden er du:
  • Hjemmevant i tværgående samarbejder og relationsskabelse
  • Glad for at deltage i erhvervsnetværk og henter inspiration herfra
  • Tydelig i kommunikation af rammer, mål og forventninger – og samtidig lydhør og åben over for ideer og forslag
  • Optaget af at alle kompetencer kommer rigtigt i spil – og at der er en høj psykologisk tryghed til stede
  • Teamplayer med fokus på at alle løfter i fællesskab
  • Lydhør for politisk retning og forstår at lede både opad og nedad
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder i form af ledelsesudvikling, faglig sparring og fællesskab samt en arbejdsdag, hvor to aldrig er ens. Dit arbejdssted bliver Odense Slot, som er beliggende centralt i Odense C kun få minutters gang fra Odense Banegård. Vi har fleksibel arbejdstid og lige nu afprøver vi som samlet organisation nye muligheder i det fleksible arbejdsliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. november 2023.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anette Kold på telefon 22 28 77 27.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 22. september 2023.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde onsdag den 27. september 2023.
Du skal være indstillet på at lave en personprofilanalyse i forbindelse med en eventuel 2. samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b073ea78-42f0-4688-a773-c8c0cf401e28

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.