Odense Kommune: Dynamisk studentermedhjælper til Odense Klimapartnerskabs sekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at samle Odenses borgere og virksomheder og få dem til at arbejde sammen om at nå målet om et klimaneutralt Odense i 2030? Og drømmer du om at supplere din studietid med udfordringer, ansvar og spændende klimaopgaver?

Har du lyst til sammen med dygtige kollegaer at løfte en både kompleks og meget meningsfuld opgave i Odense Klimapartnerskabs sekretariat? Så har vi brug for dig!
 
Vi søger en ambitiøs og engageret studentermedhjælper, som vil være del af sekretariatet hos Odense Klimapartnerskab. Her arbejder vi hver dag med at gøre partnerskabets beslutninger til virkelighed.

Om Odense Klimapartnerskab
Odense Klimapartnerskab er et partnerskab med byens største virksomheder, SDU, forsyningsselskaber og Odense Kommune , der sammen arbejder for at samle byen om at nå målet om klimaneutralitet i 2030. Odense Klimapartnerskab arrangerer aktiviteter, som sætter fokus på klimaforandringerne og især, hvordan vi alle sammen er med til at løse dem.

Eksempler på aktiviteter hos Odense Klimapartnerskab:

  • Odense Klimapartnerskab har købt journalistikken hos Fyens Stiftstidendes klimaredaktion fri, så der nu er gratis adgang til artiklerne for alle
  • Til november er Odense Klimapartnerskab partner på et nyt, landsdækkende bæredygtighedsevent hos Odense Congress Center
  • Klimaambassadøruddannelse hos SDU
  • Og der kommer flere store tiltag fra partnerskabets side
Odense Kommune er sekretariat for Odense Klimapartnerskab, og det er her, at vi søger en studentermedhjælper.

Om jobbet
Som studentermedhjælper i Odense Klimapartnerskabs sekretariat får du mange og forskelligartede opgaver, og der vil være gode udviklingsmuligheder. Dine primære opgaver vil være at udvikle og drive odenseklimapartnerskab.dk, som fortæller om partnerskabet samt håndtering af partnerskabets LinkedIn-profil. Du skal også skrive og udsende partnerskabets nyhedsbrev. Derudover skal du være indstillet på at blive kastet ud i en bred vifte af opgaver i et sekretariat, som konstant er under udvikling.

Du kommer fysisk til at sidde i Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune. Du vil blive en del af et travlt kontor, hvor der hele tiden er noget at gribe i, men også tid til et godt socialt samvær.

Om dig
  • Du er god til skriftlig kommunikation
  • Du har teknisk snilde
  • Du har viden om, hvordan hjemmesider er bygget op og fungerer godt på brugerniveau
  • Du har indsigt i sociale medier, primært LinkedIn
  • Du har gode egenskaber inden for særligt Word, Excel og PowerPoint
  • Du arbejder struktureret, er omhyggelig og har sans for detaljer
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger, kreativ og udviklingsorienteret
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du evner og har lyst til at samarbejde og kommunikere med mennesker indenfor og uden for kommunen
  • Du er god til at bevare roen i en til tider hektisk hverdag
  • Du er formentlig i slutningen af din bacheloruddannelse på fx en samfundsvidenskabelig, kommunikations eller journalistisk uddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig stilling på ét år med mulighed for forlængelse. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt efter aftale med kontoret og med hensyntagen til eksaminer mv. Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge indenfor almindelig arbejdstid (tidsrummet kl. 8-16). Dog kan der i forbindelse med events mv. være behov for arbejde i weekender og om aftenen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Signe Vestergaard Bansø på sveba@odense.dk eller 22670206

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 17. september 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 22. september 2023 om formiddagen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36X, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d004d998-8409-4743-82a8-1be71824b787

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898629

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet