Nyt indkøbsnetværk styrker bilsalget hos CarPeople Dalum

Profilbillede
dato

Værkstedskæden CarPeople har etableret et indkøbs- og finansieringsnetværk, og de nye muligheder kommer CarPeople Dalum og ikke mindst de lokale kunder til gode.

 Nyt indkøbsnetværk styrker bilsalget hos CarPeople Dalum 

Udvalget af nye og lettere brugte biler hos CarPeople Dalum bliver i den kommende tid udvidet støt. CarPeople lancerer et helt nyt netværk, der gør det nemmere for medlemmerne at indkøbe attraktive biler til salg og leasing. Kæden fokuserer på nye og lettere brugte biler, som opkøbes via faste samarbejdspartnere. Bilerne bliver importeret fra andre EU-lande samt leasingselskaber og udlejningsselskaber.

 – CarPeople skal være en totalløsning, og det indebærer, at vores medlemmer skal kunne imødekomme alle bilbehov, uanset om det er service, reparation eller en ny bil. CarPeople har netop indgået et nyt partnerskab med Dansk Motor Finans om afgiftsberegning. Derfor opfordrer vi alle medlemmer til at drage nytte af de attraktive samarbejdsaftaler, så de kan komme i gang med salg og leasing. Vi forventer et årligt salg hos kædens medlemmer på cirka 10.000 biler, forklarer Finn Thomsen, der er kædechef hos CarPeople.

 Investeringen i bilsalgsaftalerne kommer sideløbende med, at CarPeople har øget antallet af medlemsværksteder fra 27 til 44 på blot et år.

 


Stor hjælp fra kædekontoret

Hos CarPeople Dalum er der stor glæde over den lette adgang til salgbare biler.

 – For os er samarbejdet og netværket med CarPeople en rigtig god mulighed for at få nogle rigtig gode biler ind i huset, som vi tilmed kan finansiere gennem en ny aftale med Dansk Motor Finans. Det giver en masse effektivitet i dagligdagen, sparer nogle omkostninger og styrker økonomien. Det giver os overskud til at servicere vores kunder til en tryg handel, fortæller Frans Feddersen, der er indehaver af CarPeople Dalum. 

 Det styrkede bilsalg skal sikre CarPeople Dalum i den skærpede værkstedskonkurrence.

 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: CarPeople