BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du viden om og erfaring med målgruppen af børn og de helt unge på 10 år og opefter? Har du kendskab til tilbud i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning? Og har du lyst til at være en del af Center for Mental Sundhed i Sundhedsforvaltningen?
Center for Mental Sundhed søger en ny kollega 20 timer om ugen pr. 15. maj 2024 eller snarest herefter.
Opgaven vil primært handle om varetagelse af vores nye tilbud Støttepunktet. Støttepunktet er en sms-funktion og en telefonlinje, som giver gratis hjælp og vejledning til børn og unge, der har det svært. Målgruppen er børn og unge mellem 10 –30 år.
Om Center for Mental Sundhed
Center for Mental Sundhed er Odense Kommunes rådgivnings- og informationscenter for mental sundhed, psykisk sygdom og psykisk sårbarhed.
Vores kernefunktioner er:
- Det nye tilbud ”Støttepunktet” for børn og unge mellem 10-30 år
- Åben anonym rådgivning til byens borgere, der er 18 år og derover
- Informationscenter i forhold til mental sundhed
- Oplysningskampagner, arrangementer, undervisning, temadage mv. med henblik på at fremme fokus på mental sundhed hos den enkelte og det omkringliggende samfund
- Selvhjælpskurser (Lær at tackle-kurser) til borgere med angst og depression
- Tovholder for netværk på tværs af forvaltninger og sektorer
Vi får fast supervision af ekstern supervisor, og der er god mulighed for faglig sparring. Vi har omsorg for hinanden, der er plads til det sociale og til at grine sammen. Vores tilgang til opgaveløsning er: ”Hver især kan vi meget, og sammen kan vi rigtig meget”.’
Om jobbet
Din primære opgave vil være at betjene Støttepunktets sms-funktion og telefonlinje fra kl. 13.00-15.00. Som det ser ud lige nu, er arbejdstiden således:
- Mandag kl. 9.00-15.30
- Tirsdag kl. 9.00-15.30
- Onsdag kl. 12.00-15.30
- Torsdag kl. 12.00-15.30
- Fredag fri
Vi er ikke så mange i huset, så alle giver en hånd, når et større arrangement løber af stablen. Det kan handle om planlægning, koordinering, kommunikation/PR og gennemførelse.
Om dig
- Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse på bachelor niveau
- Du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring på børne- og ungeområdet
- Du har et godt kendskab til Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning
- Du trives i teamsamarbejde og kan også arbejde selvstændigt, struktureret og navigere i et arbejdsfelt med mange kontakter, der er under konstant udvikling
- Du har gode kommunikationsevner, og ser det som en force at arbejde tværfagligt og sammen med frivillige
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder i et varmt og visionært hus med kompetente og engagerede kolleger, der har en grundlæggende tro på at ting kan lykkes.
Vores kontor er beliggende i Jernbanegade 15 centralt i Odense C, kun få minutters gang fra stationen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere på vores hjemmesider Støttepunktet og Center for Mental Sundhed. For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jenny Havn på 30 94 27 57 eller rådgiver Berit Juel på 29 65 02 03.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 8. april 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 19. april 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(20-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020451