Nordatlantisk Hus søger en deltids projektmedarbejder til klimaprojekt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nordatlantisk Hus er et ti år gammelt vitalt kulturhus på Odense Havn med op til 100.000 besøgende om året. Huset er et samlingssted med fokus på de tre nordatlantiske lande Færøerne, Grønland og Island, der dagligt arbejder på at udbrede kendskabet til de nordatlantiske lande gennem kultur, formidling og foreningsliv.

I de sidste ti år har Nordatlantisk Hus haft over 300 kulturtilbud, etableret en populær skoletjeneste, og været rammen om utallige foreningsaktiviteter. 

Nu er tiden kommet til, at vi sammen med alt det, vi gennem ti år er blevet dygtige til, udvikler et helt nyt fokusområde – klima.

Nordatlantisk Hus arbejder på at udvide sine fysiske rammer med en udbygning og i forbindelse med det, udvikle et klimaformidlingscenter, der kan bygge bro mellem Odense, det nordatlantiske og arktiske område samt medvirke til at formidle og oplyse om den klimaudfordring, vi alle står midt i både lokalt og globalt Nordatlantisk Hus skal anspore til en øget bevidsthed om klimaet, og det vi kan gøre nu for og med hinanden, og ikke mindst inspirere til løsninger og muligheder i den fælles indsats ud fra tanken om ”hvis alle gør lidt, så bliver det meget tilsammen”.

Netop fordi budskabet er så relevant har vi opnået at få midler til at påbegynde vores vision om udvikling og udbygning, så vi har mulighed for at ansætte en projektmedarbejder på 20 timer til årets udgang.

 

Jobbet
Som projektmedarbejder skal du deltage i arbejdet med at:

  • Udvikler et fondssøgningsmateriale der beskriver projektet her tænkes både på indhold og udformning
  • Indlede dialogen med relevante fonde og samarbejdspartnere i Danmark og Nordatlanten
  • Indhente interessetilkendegivelser fra faglige og politisk relevante partnere i både Danmark og Nordatlanten
  • Synliggøre visionen om udvidelse af Nordatlantisk Hus og udviklingen af et klimaformidlingscenter
  • Formidle viden og styrke interessen for klimaområdet til forskellige målgrupper bl.a. skoleelever
  • Udvikle et 1-2 dages klimaevent for skoler i Odense med relevante klimaaktører fra Odense
  • Indarbejde klima i Nordatlantisk Hus eksisterende kulturprofil

 

Du kommer til at arbejde sammen med ledelsen og kulturafdelingen både om den overordnet strategi og i udførslen af opgaverne.


Vi forventer at du:

  • Har viden om klimaudfordringen
  • Har erfaring med fondssøgning, både mht. processen og udvikling af materiale
  • Har viden om relevante fonde
  • Har erfaring med udviklingsarbejde på planlægningsniveau og på det praktisk, udførende niveau
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at tilpasse formidling til forskellige målgrupper
  • Har kendskab til -og kan bruge de grafiske programmer i Adobe
  • Er god til at netværke og opbygge samarbejder
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i teams

Desuden forventer vi at:

  • Du kan indgå positivt i et travlt og mangfoldigt arbejdsmiljø, der omfatter flere forskellige fagligheder og kulturer
  • Du er socialt kompetent og empatisk og i stand til at møde alle ligeværdigt og i øjenhøjde uanset social status og kulturel baggrund
  • Du er et engageret menneske, der ikke er bange for nye opgaver
  • Har interesse og viden om Nordatlanten og Arktis

 

Udover kultur, formidling og foreningsliv er Nordatlantisk Hus rammen om Det Grønlandske Hus i Odense, som man deler kontor med, og i som hverdagen fungerer som en samlet personalegruppe på i alt 17 medarbejdere, hvoraf nogle er projekt og deltidsansatte, og nogle arbejder væk fra kontoret, desuden er der et varierende antal praktikanter og studentermedarbejdere tilknyttet. Restaurant Nordatlanten, der også ligger i huset, er en tæt samarbejdspartner. Nordatlantisk Hus driver desuden en butik og har tilknyttet studieboliger, der administreres af boligforeningen Kristiansdal.

Er du vores nye projektmedarbejder vil:

Din arbejdstid være 20 timer ugentligt
Din projektansættelse vil udløbe den 31.12.24.
Din løn fastsættes efter aftale

 

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en kort motiveret ansøgning (1 A-4 side) med CV og eksamensresultater samt evt. 1-2 øvrige relevante dokumenter til  abl@dgh-odense.dk

 

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte:

Direktør
Annette Bogø Lyberth
Tlf. 2242 0514
Mail. abl@dgh-odense.dk

 

Ansøgningsfrist: 31. januar 2024 kl. 12.00.
samtaler forventes gennemført umiddelbart efter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fonden Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976515

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet