BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et spændende job med de bedste kolleger? Ønsker du at have rum til at arbejde med din faglighed og relationen til beboerne? Vi kan tilbyde et fedt job med fleksibilitet i hverdagen.
Tre gode grunde til at arbejde hos os:
- Du får en spændende hverdag, hvor du, som en essentiel del af beboernes dagligdag, får din faglighed og stærke omsorgskompetencer som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper i spil
- Vi vægter et stærkt sammenhold og engagement i gruppen, som også understøtter det tværfaglige arbejde og udvikler vores høje faglighed
- Vi har stort fokus på fleksibilitet både i opgaveløsningen, men også i tilrettelæggelsen af arbejdet, således at vores medarbejder trives, og der gives plads til den enkeltes privatliv
På Plejehjemmet Sanderum er vi tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, flexarbejdere, husassistenter og afløsere. Derudover har vi også en god flok skønne elever.
Vi ønsker at have en gruppe, der er kendetegnet ved høj trivsel, nærvær og samarbejde, da vi mener, at det ikke blot skaber de bedste rammer for vores beboere, men også skaber en god og tryg arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig.
Du kan læse mere om vores værdier og os som arbejdsplads på Plejehjemmet Sanderums hjemmeside.
Din nye hverdag
Vores kerneopgave er at være rehabiliterende indenfor borgere med vedvarende sygdomsudvikling. Vi vægter faglighed højt og forventer, at vores kommende kollega har mod på at sætte sig ind i nye områder og aktivt deltage i vores udviklingsindsatser.
Vi søger derfor en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til gruppen, der som aftenvagt kan løfte en alsidig pallette af opgaver og bidrage til et godt arbejdsmiljø på vores arbejdsplads. Som aftenvagt har du tæt samarbejde med de 2 koordinerende social- og sundhedsassistenter, som er på begge vagthold.
Du vil komme til at arbejde 28 timer om ugen samt hver 2. weekend.
Du kommer specifikt til at:
- Få en vigtig og bidragende rolle omkring planlægningen af den enkelte borgers forløb, da din faglighed og kendskab til den enkelte borger er en essentiel del af tilrettelæggelsen sammen med dine andre sundhedsfaglige kolleger
- Skulle arbejde tværfagligt med gruppens medarbejdere samt understøtte gruppens faglige udvikling
- Få nogle stabile rammer omkring arbejdet samt en synlig og tilgængelig ledelse – også som aftenvagt!
- Få en stilling, hvor løbende kompetenceudvikling vægtes højt, og hvor der er mulighed for en bred erfaringsdannelse indenfor et stort område
- Du vil komme til at arbejde fast onsdag + torsdag, samt fredag, lørdag og søndag i lige uger.
Er du vores nye kollega?
Du har en naturlig motivation for at arbejde rehabiliterende med borgere fra vidt forskellige baggrunde og med vidt forskellige livsvilkår, hvor du med dine faglige og personlige kompetencer både får lov til selvstændigt at varetage et stort ansvar, samt gøre en reel forskel gennem den tætte kontakt med beboerne.
Vi ønsker den kollega, der vil være med til at højne fagligheden og bidrage med arbejdsglæde og godt humør.
Vi forventer desuden, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- Trives i en hverdag med en høj grad af selvstændighed og stor omskiftelighed i opgavernes karakter
- Formår at arbejde med faglig dokumentation
- Har forståelse for vigtigheden af relationsarbejdet, om det er til beboere, kolleger med anden faglig baggrund eller vores mange eksterne samarbejdspartnere
- Udviser ansvarlighed overfor opgaven, fagligheden, dine kolleger og de mennesker, vi arbejder med
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere? Så er du velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Mie Ottesen på 21 32 57 25 for mere information.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse den 1. november 2024 eller efter aftale.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Mågebakken 80, Sanderum, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108346