BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for forebyggelse? Og har du viden om borgere, som har eller er i risiko for at udvikle en kronisk sygdom? Så er det måske dig, der skal være vores vikar i Center for Sundhed og Forebyggelse i Odense Kommune?
Om os
Vi er 15 medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeut, idrætsfaglig og ernæringsfaglige medarbejdere. Sammen er vi ansvarlige for at tilbyde tværfaglige mestringstilbud til borgere, der har, eller er i risiko for at udvikle KOL, Type 2-diabetes eller Hjertekarsygdomme.
Vi arbejder efter §119 i Sundhedsloven, Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom og Region Syddanmarks Forløbsprogrammer. Vi samarbejder med andre sundhedsfaglige indsatser, f.eks. OUH, praktiserende læger, Røgfrit Odense, Genoptræningen m.fl.
Om jobbet
Arbejdsopgaverne vil være skiftende, og du skal være indstillet på at afløse og indgå i forskellige motionsforløb for borgerne i Center for Sundhed og Forebyggelse.
Det kan f.eks. være at:
- Afholde afklarende samtaler
- Indgå i undervisningsforløb og motionsforløb for borgere med og i risiko for at udvikle KOL, Type 2 Diabetes og Hjertekarsygdom
- Deltage i planlægning og gennemførsel af vores nye motionstilbud “Kom godt i gang med motion”
- Deltage i opsporende aktiviteter i form af lokale events mv.
- En gang ugentligt at arbejde i tidsrummet kl. 16.00-18.00
Om dig
Vi forventer, at du er fysioterapeut, ergoterapeut eller har en idrætsfaglig uddannelse samtidig med, at du har:
- Viden eller interesse for sundhedsfremme og forebyggelse, KOL, Type-2 diabetes og Hjertekarsygdom
- Er god til relations skabende arbejde
- Har gode samarbejdsevner og blik for tværfaglige og tværgående processer
- Kan arbejde selvstændigt, er initiativrig, fleksibel og indstillet på varierende arbejdsopgaver
- Erfaring med at arbejde med den motiverende samtale
- Det vil være en fordel, hvis du har viden om vægtneutral tilgang
Stillingen er på 32 timer eller efter aftale med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er et vikariat på 1 år startende fra den dato man tiltræder.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder for Center for Sundhed og Forebyggelse, Kristine Kolberg på 30 57 66 32, eller fysioterapeut og tillidsrepræsentant Sarah Gjaldbæk på 20 55 93 97.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2023. Samtaler afholdes den 24. oktober 2023. Obs - der indkaldes med kort varsel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Risingsvej 118, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921706