Mød dine EU-kandidater

EU-ekspert, historiker og journalist, Vibe Termansen, modererer debatten (Foto: Demokrati i Europa Oplysningsforbundet)
dato

Den 2. maj inviterer Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) til valgmøde på Odense Bibliotek. Sammen med ni kandidater til Europa-Parlamentet diskuteres retningen for fremtidens europæiske samarbejde.

De seneste fem års valgperiode har udgjort en højdramatisk tid i EU’s historie, hvor spørgsmålene står i kø angående blandt andet klima, krig, forsyningssikkerhed, udvidelser og geopolitik. Det forestående valg til juni er derfor blevet kaldet et skæbnevalg.

Omkring 400 millioner stemmeberettigede europæere skal sætte deres kryds til Europa-Parlamentsvalget og dermed være med til at definere EU’s fremtid.

Men hvad bliver valgets store dagsordener? Hvem er kandidaterne? Og hvad vil de arbejde for i Parlamentet? Det undersøger DEO gennem en lang række valgmøder landet over, hvor politikerne bliver bedt om at give deres bud på, i hvilken retning det europæiske samarbejde skal udvikle sig, og hvordan vi bedst løser de mange udfordringer i og omkring EU, mens du som vælger har mulighed for at få besvaret dine mest presserende spørgsmål.

Du kan møde og diskutere med nogle af de kandidater, der kæmper om 15 danske pladser i EU-Parlamentet, torsdag den 2. maj på Odense Bibliotek, kl. 17.00-18.30. Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig på www.deo.dk. 

De foreløbige kandidater til paneldebatten er:

Villy Søvndal – SF
Karoline Lindgaard – Alternativet
Nicolaj Vang – Danmarksdemokraterne
Andi Helbo Sejersen – Socialdemokratiet
Vladimir Stanic – Det Konservative Folkeparti
Anne Sophie Callesen – Radikale Venstre
Alexandra Sasha – Venstre
Torsten Ringgaard – Enhedslisten
Adam Hassan Abdinoor – Moderaterne

Kilde: Demokrati i Europa Oplysningsforbundet