Mobilitetskoordinator til EPICUR-alliancen: Dygtig, international og serviceorienteret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret og struktureret mobilitetskoordinator til at styrke SDU's deltagelse i EPICUR-alliancen – et banebrydende europæisk samarbejde mellem ni førende universiteter. Som mobilitetskoordinator vil du spille en central rolle i at koordinere og fremme mobilitetsprogrammer for både studerende og ansatte på tværs af landegrænser.

Stillingen er en 2-årig projektstilling med udløb den 31. oktober 2026, med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Du ansættes i Rektorsekretariatet og bliver en del af Rektorsekretariatets "International Relations & University Alliances", hvor EPICUR-projektet hører hjemme. Der vil også være et tæt samarbejde med SDU International i SDU Uddannelse, som understøtter universitetets øvrige mobilitetsarbejde, og med andre relevante enheder på SDU.

Stillingen indebærer mange og varierende opgaver, der kræver en professionel, helhedsorienteret og fleksibel tilgang. Du vil især være bindeled mellem mobilitetsindsatsen i EPICUR-samarbejdet og resten af organisationen, hvilket kræver gode kompetencer inden for interkulturelt samarbejde, relationsarbejde og administrativ flair. Arbejdssproget i EPICUR er engelsk, og vi forventer derfor, at du behersker engelsk på højt niveau både skriftligt og mundtligt. 

Din daglige arbejdsplads vil være i Odense, men du skal være indstillet på at deltage i informations- og vejledningsmøder på vores øvrige campusser. Derudover kan der blive tale om kortere udenlandsrejser nogle gange om året. 

Stillingen kræver, at du trives med at samarbejde og indgå i et team, hvor opgaverne er mange, og hvor ambitionerne, humøret og opbakningen til hinanden er høje. Du bliver en del af et sekretariat med en professionel arbejdstilgang og en uformel omgangstone.

I et tæt samarbejde med dine kolleger i ”International Relations & University Alliances” bliver dine arbejdsopgaver blandt andet:

  • Indsamling og indmeldelse af kursusudbud
  • Vejledning af danske og internationale studerende
  • Deltagelse i og afholdelse af informationsmøder og messer
  • Sagsbehandling af udrejsende og indkommende EPICUR-mobilitetsstuderende 
  • Sikre et godt samarbejde og fælles processer med SDU International i SDU Uddannelse
  • Samskabelse af nye initiativer med dine kolleger på SDU, der kan øge mobiliteten i EPICUR-alliancen
  • Deltagelse i arbejdsgrupper i EPICUR-alliancen vedrørende mobilitet.

Ud over din rolle som mobilitetskoordinator skal du også bidrage til andre EPICUR-relaterede opgaver såsom: 

  • Udvikling af information vedr. EPICUR på SDU’s hjemmesider
  • Understøttelse af kommunikationsindsatsen i EPICUR (sammen med SDU Kommunikation) 
  • Hjælp med afrapporteringer over EPICUR-indsatser på SDU
  • Diverse ad-hoc opgaver

Din profil
Vi søger en udadvendt, relationsskabende og samarbejdsorienteret kollega, der trives med en høj grad af kontakt til studerende og samarbejdspartnere. Du er empatisk, forstår værdien af god service og er samtidig hurtig på tasterne. Derudover er du en holdspiller, der er indstillet på at hjælpe dine kolleger med at nå målene i en travl hverdag.

Erfaring med internationalt samarbejde og/eller universitetsverdenen er et plus, men ikke en forudsætning for at udfylde rollen.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse
  • Har fremragende kommunikative færdigheder
  • Behersker dansk og engelsk flydende og fejlfrit 
  • Har international erfaring, fx via studieophold, arbejde i udlandet el.lign.
  • Har interesse for det internationale område
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med et bredt kollegialt samarbejde på tværs af hele universitetet og i et internationalt miljø i EPICUR-alliancen
  • Fleksible arbejdstider samt mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
  • Betalte frokostpauser
  • Et positivt arbejdsmiljø der er præget af godt humør og kollegial støtte. 

Rektorsekretariatet varetager mangeartede opgaver for universitetets øverste ledelse, som består af rektor, prorektor og universitetsdirektøren. Rektorsekretariatet består af omkring 20 medarbejdere, som arbejder med direkte ledelsesunderstøttelse, policy og juridiske opgaver. 

I stillingen vil du referere til souschef i Rektorsekretariatet Nisrin Adel Hamad.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Nisrin Adel Hamad på 2466 6915 eller niha@sdu.dk.    

Ansøgningsfrist

Den 22. september 2024 kl. 23.59.59.

Samtaler og ansættelse

Ansættelse snarest muligt og senest pr. 1. november 2024. Samtaler forventes afholdt den 26. september 2024.

Ansættelse som AC Fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket ”Ansøg online” nederst på siden. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104908

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet