MILJØSTYRELSEN: Student med flair for økonomi til Miljøstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Miljøstyrelsen i Odense søger en studentermedhjælper til besættelse 1. oktober 2023. Stillingen vil give anledning til en bred berøringsflade med de forskellige aspekter af økonomistyring i staten generelt og specifikt ift. Miljøstyrelsen.

Om stillingen
Stillingen er placeret i Budgetgruppen i Økonomi og Service, som arbejder med Miljøstyrelsens økonomi. Gruppen har knapt 20 medarbejdere med forskellige baggrunde og en uformel omgangstone. De centrale arbejdsområder omfatter overordnet økonomistyring, finanslov, budgetter, udgiftsopfølgning, ledelsesinformation og relaterede opgaver.

Du vil som student få mulighed for at arbejde med en række forskellige opgaver, herunder:

  • Bidrage til budgettering og budgetopfølgning på Miljøstyrelsens bevillinger.
  • Bidrage til analyser af Miljøstyrelsens økonomi.
  • Bistå med at omsætte økonomisk data til overskuelige tabeller og grafer.
  • Bistå med at supportere styrelsens enheder ift. økonomistyring.
  • Understøtte enhedsledelsen med mindre administrative opgaver m.m.
Desuden vil der være ad hoc opgaver relateret til den generelle økonomistyring.

Din profil

  • Du er en ambitiøs samfundsvidenskabelig studerende, der enten er på det sidste år af din bachelor eller starten af din kandidat f.eks. cand. oecon., HA almen, cand. merc., cand. scient.pol.
  • Du har et godt humør og har mod på at få et fagligt og praktisk indspark til studierne.
  • Du trives godt i et til tider travlt, uhøjtideligt og politisk styret arbejdsmiljø, arbejder selvstændigt, men samarbejdsorienteret med fokus på at opnå løsninger.
Vi forventer, at du har stærk analytisk sans, har forståelse for tal og kan videreformidle komplekse problemstillinger og løsningsmodeller. Det er afgørende, at du er god til anvende Excel, har en god systemforståelse og er omhyggelig og grundig i din opgaveløsning. Vi har brug for, at du er parat til selvstændig opgavevaretagelse, herunder har mod på at søge viden selv og kan lide opgaver, der ikke er klart defineret.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Der aftales faste mødedage, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.

For at være studentermedhjælper i Staten skal du dokumentere studieaktivitet.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2023.

Yderligere oplysninger
Du kan få supplerende oplysninger om stillingerne ved henvendelse hos funktionsleder Susanne Nielsen på telefon 22 46 54 04.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og studie- eller uddannelsesbevis senest den 17. september 2023.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 20. september 2023.

Hvis du bliver indkaldt til en samtale, vil du inden samtalen få fremsendt en mindre case, som vi sammen gennemgår under samtalen. Casen vil indgå i vores dialog omkring din profil og dine kompetencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171984&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901058

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet