BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Miljøstyrelsen er en vigtig aktør i arbejdet med at løse nogle af samfundets væsentlige udfordringer i dag som eksempelvis klimatilpasning og beskyttelse af den danske natur. Har du lyst til at bidrage til at sikre et solidt økonomisk og analytisk grundlag for styrelsens arbejde? Vil du være med til at skabe klare rammer for styrelsens kerneopgaver? Trives du med at arbejde med varierende opgaver, hvor du kan anvende metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer? Så har vi en stilling til dig i Budgetgruppen.
Om Miljøstyrelsen og Budgetgruppen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for at fremme rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og har som målsætning at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse. Miljøstyrelsen er landsdækkende, og har ca. 1100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser er placeret i Odense.
Budgetgruppen er en del af stabsenheden Økonomi og Service, og har det overordnede ansvar for styrelsens finanslovsbevillinger, økonomistyring, mål- og resultatstyring, økonomiske analyser samt andre økonomirelaterede opgaver. Samlet set har budgetgruppen ansvar for mere end 1,6 mia. kr. på finansloven, og er organiseret i seks teams under ledelse af en kontorchef og funktionsleder. Samlet er vi ca. 20 dygtige og engagerede medarbejdere, som er en blanding af nyuddannede og erfarne ansatte, der er gode til at have det sjovt og sparre med hinanden.
Den ledige stilling er i finanslovsteamet, hvor du sammen med en kollega bliver Miljøstyrelsens indgang til departementet vedrørende finanslovs- og budgetarbejde, samt bistå styrelsens fagenheder med sparring ift. udarbejdelse af miljøfaglige bevillingssager til departementet. Du vil få ansvaret for udarbejdelse af et stærkere styringsgrundlag med henblik på optimeret økonomistyring, hvor blandt andet en stærkere sammenhæng mellem registreringsramme, ressourceoptimering og forvaltningsprocesser er i fokus.
Derudover kommer du til at arbejde med klassiske statslige økonomistyringsopgaver som f.eks. budgetlægning, prognoser, og udarbejdelse af direktions- og departementssager mv. på tværs af styrelsen og i relation til vores departement.
Om stillingen
Vi tilbyder et job i et dynamisk miljø med mulighed for at udvikle din faglighed, såvel som din politiske og procesmæssige forståelse, og lægger vægt på, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse (cand.scient.pol., cand.polit./oecon., cand.scient.soc. eller lignende)
- Gerne relevant erfaring inden for området
- Har flair for tal og gode analytiske kompetencer, som du kan anvende i praksis
- Tager initiativ og arbejder selvstændigt med opgaver og udfordringer
- Ønsker at gøre en forskel
- Sætter pris på og bidrager til et stærkt samarbejde både internt og eksternt
- Er ambitiøs, målrettet og initiativrig og trives med en travl og afvekslende hverdag
- Er en god kollega, der ønsker at bidrage til den gode stemning i kontoret
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en stor organisation, der er en del af den politiske dagsorden
- At blive ansat i et gruppe med et godt socialt fællesskab
- At få kollegaer som har en god balance mellem at være professionelle i deres arbejde, og på samme tid have plads til en god og uhøjtidelig snak
- At du som nyansat vil opleve, at vi lægger stor vægt på, at du bliver introduceret til dine kollegaer og deres opgaver samt Miljøstyrelsens opgaver
- Muligheden for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen og fleksibel arbejdstid
Alt efter din profil vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
En evt. ansættelse som specialkonsulent, sker i henhold til akademikeroverenskomsten og i øvrigt i henhold til ”Lokalaftale i Miljøstyrelsen om arbejdstid for special- og chefkonsulenter og løn og vilkår for funktionsledere”.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.
Yderligere oplysninger
For supplerende oplysninger om stillingen er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Karsten Thode Skovgaard, på telefon 40 59 77 71.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 31. oktober 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 45 – mandag den 6. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927986