Miljøstyrelsen søger jurister til miljøvurderingsområdet og skovområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at hensyn til naturen varetages, når projekter og planer skal gennemføres i Danmark eller vil du arbejde med administration af skovloven og andre juridiske opgaver? Vil du bringe dine juridiske kompetencer i spil og være en del af et hold, som ved rigtig meget om natur, biodiversitet, lovgivning og god forvaltning, og som arbejder sammen om at løse opgaverne? Så skal du søge en af disse juriststillinger, som vi gerne vil have besat snarest muligt.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Opgaver i enheden og organisering
I enheden Arter og Naturbeskyttelse er vi ca. 70 medarbejdere, herunder tre kontorchefer og fire funktionsledere. Omdrejningsaksen for vores aktiviteter er biodiversitet. Konkret arbejder vi bl.a. med internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) både på land og på havet og med nationalt beskyttede naturområder, jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Herudover arbejder vi med forvaltning af beskyttede arter, bekæmpelse og forebyggelse af invasive arter i den danske natur, administration af jagt- og vildtforvaltningslovgivningen og udstedelse af jagttegn. Vi drifter arter.dk, og har desuden opgaver i forbindelse med universiteternes forsknings-baserede myndighedsbetjening. Enheden bidrager desuden til ministeriets opgaver om biodiversitet, herunder også faglige bidrag til ministeriets internationale arbejde på natur- og biodiversitetsområdet.

I enheden Landskab og Skov er vi godt 50 medarbejdere heraf to kontorchefer og tre funktionsledere. Enheden har ansvar for administration af skovloven, regulering af handel med ulovligt fældet træ og udstedelse af tilladelser til handel med truede dyr og planter, varetagelse af nationale landskabsinteresser, miljøvurderinger samt administration af regler om det åbne land. Derudover administrerer vi støtte til miljøprojekter i Arktis. Vi arbejder tæt sammen med bl.a. Arter og Naturbeskyttelse og skovlovsenhederne Østjylland og Sjælland. Enheden består af en god blanding af medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi prioriterer samarbejde og fællesskab højt.

Om stillingerne

I Arter og Naturbeskyttelse:
Du vil i samarbejde med de øvrige medarbejdere i miljøvurderingsteamet især skulle varetage opgaver i forbindelse med sager om miljøvurdering (VVM) af konkrete anlæg (eksempelvis PtX, etablering af vindmølleparker og vejanlæg). Vi bidrager til vurderinger af konsekvenser for beskyttede naturtyper og arter både på land og til havs i forhold til bl.a. habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og § 3 i naturbeskyttelsesloven.

I Landskab og Skov:
Som vores nye skovlovsjurist kommer du til at indgå i teamet på i alt 10 medarbejdere (jurister, forstkandidater m.fl.) Du vil skulle arbejde dig tæt ind i skovlovens regler og praksis for administrationen, så du udvikler en solid forståelse for skovbrug og for erhvervet. Du vil også skulle bidrage til andre opgaver inden for teamet, f.eks. tilsyn med Klimaskovfonden og tilsyn med virksomheder i forhold til EU's tømmerforordning. Desuden vil du skulle bidrage med sparring om mere forvaltningsretlige spørgsmål, f.eks. vedr. aktindsigt, GDPR mv., men den nærmere opgaveportefølje aftales i lyset af dine interesser og teamets behov. Skovteamet i Landskab og Skov fungerer som sparringspartner for Miljøstyrelsens medarbejdere på skovlovsenhederne Sjælland og Østjylland.

Vi tilbyder dig

  • En spændende og udviklende stilling på et område med stor politisk bevågenhed
  • Stort ansvar og en hverdag med konkrete lovfortolkningsopgaver
  • Opgaver med mange samarbejdspartnere i enheden og på tværs af styrelsen
  • Fagligt stærke kolleger i en velfungerende enhed, hvor vi lægger vægt på trivsel i hverdagen, det gode kollegaskab og godt humør
Vi forventer, at

  • Du er jurist
  • Du har et godt kendskab til forvaltningsloven
  • Du har kendskab til eller interesse for miljøområdet, herunder til naturdirektiverne
  • Du har erfaring med eller flair for fagligt og administrativt arbejde
  • Du har lyst til eller erfaring med offentlig forvaltning, gerne i forhold til de nævnte regler
  • Du er analytisk stærk, kan håndtere stor faglig kompleksitet og har et godt blik for de forskellige vinkler på en sag
  • Du er god til at samarbejde og kan i både skrift og tale gøre specialiseret viden let forståelig, relevant og anvendeligt for modtageren
  • Du er struktureret, målrettet og løsningsorienteret, og tager ansvar for egne opgaver i samarbejde med kollegerne
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Alt efter kvalifikationer kan der være mulighed for indplacering som konsulent.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være på Tolderlundsvej 3-5, 5000 Odenses C.

Miljøstyrelsen har gode fleksible arbejdsvilkår.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen i Arter og Naturbeskyttelse, er du velkommen til at kontakte kontorchef Amanda Husted Simonsen Damsted på tlf. nr. 26 51 22 45 el. funktionsleder Hans Christian Karsten på tlf. nr. 20 52 59 08.

Hvis du vil vide mere om stillingen i Landskab og Skov, er du er velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Hahn Kristensen på tlf. 61 88 90 49 el. funktionsleder Jacob Christian Bertram på 20 35 69 31.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingerne online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 7. januar 2024.

Vi planlægger at holde samtaler den 15. januar 2024 med henblik på ansættelse pr. 1. marts 2024.

Du bedes angive, om du søger en eller begge stillinger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956439

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet