BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at hensyn til naturen varetages, når projekter og planer skal gennemføres i Danmark, og særligt for at understøtte udbygning af vedvarende energi? Vil du være en del af et hold, som ved rigtig meget om natur, biodiversitet, lovgivning og god forvaltning, og som arbejder sammen om at løse opgaverne? Så skal du søge en af de ledige stillinger som AC-medarbejder i miljøvurderingsteamet i Arter og Naturbeskyttelse, som vi gerne vil have besat snarest muligt.
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1.200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.
Opgaver i enheden og organisering
I enheden Arter og Naturbeskyttelse er vi ca. 70 medarbejdere, herunder tre kontorchefer og fire funktionsledere. Omdrejningsaksen for vores aktiviteter er biodiversitet. Konkret arbejder vi bl.a. med internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) både på land og på havet og med nationalt beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Herudover arbejder vi med forvaltning af beskyttede arter, bekæmpelse og forebyggelse af invasive arter i den danske natur, administration af jagt- og vildtforvaltningslovgivningen og udstedelse af jagttegn. Vi drifter arter.dk, og har desuden opgaver i forbindelse med universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening. Enheden bidrager desuden til ministeriets opgaver om biodiversitet, herunder også faglige bidrag til ministeriets internationale arbejde på natur- og biodiversitetsområdet.
Om stillingerne i miljøvurderingsteamet
Du vil i samarbejde med de øvrige medarbejdere i miljøvurderingsteamet især skulle varetage konkret sagsbehandling af miljøvurderingssager (eksempelvis ved etablering af vindmølleparker og vejanlæg). Vi bidrager til vurderinger af konsekvenser for beskyttede naturtyper og arter både på land og til havs i forhold til bl.a. Natura 2000 områder, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Vi tilbyder dig
- En spændende og udviklende stilling på et område med stor politisk bevågenhed.
- Stort ansvar og en hverdag, med spændende miljøvurderingssager.
- Opgaver med mange samarbejdspartnere i enheden og på tværs af styrelsen.
- Fagligt stærke kolleger i en velfungerende enhed, hvor vi lægger vægt på trivsel i hverdagen, det gode kollegaskab og godt humør.
- Du har en lang videregående naturvidenskabelig uddannelse som fx biolog, naturforvalter eller lign.
- Du har kendskab til eller interesse for miljøområdet og har måske en særlig interesse for fx havmiljøet eller konkrete naturtyper.
- Du har erfaring med eller flair for fagligt og administrativt arbejde.
- Du har lyst til eller erfaring med offentlig forvaltning, gerne i forhold til miljøvurdering.
- Du er analytisk stærk og kendskab til at arbejde med GIS.
- Du kan håndtere stor faglig kompleksitet og har et godt blik for de forskellige vinkler på en sag.
- Du er god til at samarbejde og kan i både skrift og tale gøre specialiseret viden let forståelig, relevant og anvendeligt for modtageren.
- Du er struktureret, målrettet og løsningsorienteret, og tager ansvar for egne opgaver i samarbejde med kollegerne.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.
Tjenestestedet vil være på Tolderlundsvej 3-5, 5000 Odense C.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Miljøstyrelsen har gode fleksible arbejdsvilkår med flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Amanda Husted Simonsen Damsted på tlf. nr. 26 51 22 45 el. funktionsleder Hans Christian Karsten på tlf. nr. 20 52 59 08
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d.
7. marts 2024 kl. 12.00.
Vi planlægger at holde samtaler d. 11 og 12. marts 2024 med henblik på ansættelse snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001687