MILJØSTYRELSEN: Miljøstyrelsen i Odense søger ny kollega til finanslovsarbejde og lønsumsstyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til styringen af lønsum, har du erfaring med finansloven, samt mod på et udfordrende job, hvor der skal løses flere opgaver på samme tid? Så kan du blive vores nye kollega i budgetgruppen i enheden Økonomi og Service.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for at fremme rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er, at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og har som målsætning at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse. Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1.100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser er placeret i Odense.

Opgaver i enheden og organisering
Stillingen er placeret i budgetgruppen, som er en del af stabsenheden Økonomi og Service. Budgetgruppen er ledet af en kontorchef og funktionsleder. Gruppen består af AC-medarbejdere der arbejder sammen i en række forskellige teams som f.eks. driftsteamet, indtægtsteamet, finanslovsteamet og lønsumsteamet. Alle i budgetgruppen er derudover økonomipartner for en eller flere af styrelsens driftsenheder, samt deltager i økonomiske analyser og en række andre økonomirelaterede opgaver.

Arbejdsopgaverne, som du skal varetage, er placeret i henholdsvis finanslovsteamet og lønsumsteamet, og du skal således være med til at udarbejde styrelsens bidrag til finansloven, samt være tovholder på styrelsens lønsumsstyring. Derudover kommer du til at arbejde med klassiske statslige økonomistyringsopgaver som f.eks. budgetlægning, prognoser, og udarbejdelse af direktions- og departementssager mv. på tværs af styrelsen og i relation til vores departement. Endelig vil du som økonomipartner få ansvar for at bistå styrelsens fagenheders med råd- og vejledning om økonomistyring, hvorunder du også vil komme i dybden med konkrete miljøfaglige problemstillinger.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse med økonomisk indhold. Eksempelvis Cand.scient.pol., Cand.polit., Cand.oecon., Cand.merc. eller lignende og gerne erfaring fra en lignende stilling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har kendskab til udarbejdelse af finanslov herunder kendskab til statens bevillingslovsystem.
  • Har erfaring med lønsumsstyring i kommunalt eller statsligt regi.
  • Har analytiske evner, og god talforståelse herunder gerne erfaring og flair for anvendelse af økonomisystemer især Excel, Statens BI.
  • Er omhyggelig, har sans for detaljen og fokus på kvalitetssikring.
  • Kan formidle økonomisager enkelt, kort og præcist til alle faggrupper.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, så du løbende har styr på leverancer.
  • Har et godt humør og en positiv tilgang.
Vi forventer desuden, at du trives i et miljø, hvor hverdagen veksler mellem koncentreret sagsbehandling og indblik i miljømæssige spørgsmål.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en stor organisation der er en del af den politiske dagsorden.
  • At blive ansat i en gruppe med et godt socialt fællesskab.
  • At få kollegaer som har en god balance mellem at være professionelle i deres arbejde, og på samme tid have plads til en god og uhøjtidelig snak.
  • At du som nyansat vil opleve, at vi lægger stor vægt på, at du bliver introduceret til dine kollegaer og deres opgaver samt Miljøstyrelsens opgaver.
  • Muligheden for op til to hjemmearbejdsdage om ugen og fleksibel arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Alt efter din profil vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

En evt. ansættelse som specialkonsulent, sker i henhold til akademikeroverenskomsten og i øvrigt i henhold til ”Lokalaftale i Miljøstyrelsen om arbejdstid for special- og chefkonsulenter og løn og vilkår for funktionsledere”.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.

Yderligere oplysninger
For supplerende oplysninger om stillingen er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Karsten Thode Skovgaard på tlf. 40 59 77 71.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 19. september 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 38 – fredag den 22. september 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172114&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903065

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet