MILJØSTYRELSEN: AC tekniker med interesse for cirkulær økonomi søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at bidrage til den cirkulære omstilling? Finder du arbejdet i en politisk styret organisation spændende? Og har du mod på arbejde i et felt med stor bevågenhed? Så er du måske lige den AC-tekniker, vi mangler på holdet i Miljøstyrelsen.

Vores enhed, Cirkulær Økonomi & Affald, varetager opgaver i forbindelse med affaldshåndtering, affaldsforebyggelse og regulering på jordforureningsområdet. Enheden arbejder pt. bl.a. med at udvikle og understøtte den cirkulære økonomi – både nationalt og på EU-plan. Vi arbejder også med sager om import og eksport af affald, producentansvarsordninger, genanvendelse og forebyggelse af affald samt affaldsdata. Cirkulær Økonomi & Affald har ca. 100 medarbejdere og tre kontorchefer. Vi organiserer vores opgaver i faglige teams med en funktionsleder i spidsen for hvert team.

Vi søger en dygtig og engageret AC-tekniker, der kan varetage opgaver inden for import og eksport af affald. Virksomheder, som ønsker at importere eller eksportere affald, skal ansøge herom hos Miljøstyrelsen. Ansøgningerne sagsbehandles af administrative sagsbehandlere, jurister og teknikere for på den måde at sikre, at både krav til ansøgningens indhold, krav i forhold til lovgivning og affaldets sammensætning overholdes.

Dine opgaver bliver blandt andet at fungere som tekniker på ansøgninger om import og eksport af affald herunder bidrage med teknisk faglig viden på området og besvare henvendelser fra danske og udenlandske myndigheder samt virksomheder. Endvidere vil du skulle udarbejde tekniske vejledninger til vores hjemmeside og udarbejde notater som svar på bestillinger fra departementet. Der vil ligeledes blive tale om deltagelse i interne og eksterne møder på området. Ydermere vil du i samarbejde med øvrige kolleger dels skulle bidrage til svar på aktindsigtssager. En del af dit arbejde vil også være at bidrage med teknisk viden og indsigt i forhold til Baselkonventionen, som er områdets internationale ophæng.

Miljøstyrelsen fører fysisk kontrol med import og eksport af affald i samarbejde med politiet og SKAT, og du vil tillige skulle indgå i arbejdet med dette tilsyns- og kontrolarbejde. Området er under udvikling, hvor der både udarbejdes nye procedurer og indføres mere digitalisering.
Det er en forudsætning, at du vil kunne oversætte svært stof til både dansk og engelsk på import- og eksportområdet.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant lang videregående naturvidenskabelig uddannelse i fx kemi, ingeniør, biolog eller lignende.
  • Er en dygtig formidler både i skrift og tale, som kan oversætte fagligt kompliceret stof og inspirere med afsæt i egen faglige viden.
  • Er en holdspiller som kan inddrage, engagere og etablere kontakt til relevante aktører og sikre tæt samarbejde i sagsgangene.
  • Er grundig og systematisk, så opgaverne kvalitetsmæssigt er helt i top.
  • Kan analysere et opgaveområde fagligt og følge en sag fra start til slut, hvilket kræver administrativ, teknisk faglig og juridisk forståelse.
  • Har digitale kompetencer og er vant til at navigere og inddrage digitale værktøjer i din hverdag.
  • Er både omhyggelig og initiativrig.
Det er endvidere en fordel, hvis du har teknisk og faglig indsigt i affaldshåndtering, herunder affaldsegenskaber og forskellige behandlingsteknologier for affald. Vi forventer desuden, at du er detaljeorienteret, dynamisk og arbejdsom. Du trives i et miljø, hvor hverdagen veksler mellem koncentreret sagsbehandling og helikopterperspektiv i miljømæssige spørgsmål samt praktisk problemløsning når der opstår konkrete udfordringer i forbindelse med import og eksport af affald.

Vi tilbyder dig
En spændende stilling med mening: En stilling for dig, der brænder for at arbejde med sikker forvaltning i ikke kun Statens, men også miljøets tjeneste. Vi har fokus på at gøre en forskel i vores lille hjørne af embedsværket – selvfølgelig altid i overensstemmelse med de politiske ønsker og aftaler på området. Vi er i import-eksport teamet ca. 20 medarbejdere i et engageret tværfagligt team (jurister, teknikere og sagsbehandlere).

Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde. Vi tilbyder et dynamisk miljø, hvor hverdagen veksler mellem sagsbehandling præget af fordybelse og det lange seje træk og løbende håndtering af pludseligt opståede spørgsmål og problemstillinger. Der er således stor mulighed for tværfaglige opgaver og projekter. Dine kolleger er fagligt dygtige, og du bliver del af et teknikerteam, der sparrer løbende. Barren er sat højt, og vi prioriterer den faglige sparring og videndeling krydret med humor og hyggesnak over kaffen. CØA er en enhed, der også gør en del ud af forskellige sociale arrangementer for dem, der er interesserede, og Miljøstyrelsen har også et juristnetværk, hvor man mødes regelmæssigt og erfa-udveksler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være på Tolderlundsvej 3-5, Odense.

Startdato er 1. november 2023 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Niels Martiny på tlf.
30 55 85 59 eller funktionsleder Anja Freitag-Weigt på tlf. 21 34 10 03.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 15. september 2023 kl. 12.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171966&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900730

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet