BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at give de nye ingeniørstuderende den bedst mulige start på deres studieliv? Så er dette job måske noget for dig.
En god studiestart er afgørende for, at man som ny studerende får et solidt fagligt og socialt fundament at bygge sin videre uddannelse på. Derfor har vi brug for mentorer, der ønsker at bidrage til dette og dermed gøre en forskel for de nye studerende.
Studiestarten på Det Tekniske Fakultet består af How to Uni (et digitalt studiestartsforløb), introdage og Holdets Timer.
Vi søger to mentorer til hver uddannelse og både nye og erfarne studerende opfordres til at søge.
Ansvarsområder:
- Tilrettelægge og afvikle introdage samt Holdets Timer i løbet af efterårssemestret
- Samarbejde med uddannelseskoordinator og andre nøglepersoner på uddannelsen
- Opdatere studiestartssiden på www.sdu.dk i samarbejde med fakultetets webkoordinator
- Prioritere og anvende de økonomiske midler afsat til introdage og Holdets Timer
- Koordinere tutorernes arbejde i introdagene
- Kunne spotte behov og tendenser blandt de nye studerende
Vi ønsker, at du:
- Er engageret, udadvendt og empatisk
- Kan indgå i et selvstændigt og struktureret samarbejde med din med-mentor og de øvrige mentorer
- Er proaktiv og idérig og kan bringe dine egne erfaringer som studerende i spil
- Er ansvarlig for koordineringen af møder med uddannelsens nøglepersoner, eksterne aktører mv.
For at blive mentor skal du:
Være indskrevet som studerende ved fakultetet
Være tilgængelig på følgende datoer:
- Opstartsmøde d. 22. maj 2024, kl. 12-15
- Mentoruddannelse d. 10.-11. august 2024
- Klar-parat-studiestartsmøde d. 26. august 2024, kl. 12-14
- Introdage d. 28.-29. august 2024
Kunne afholde tre Holdets Timer i løbet af efterårssemestret 2024. Timerne vil blive skemalagt, så de ikke kolliderer med din undervisning
Det praktiske:
Som mentor løser du opgaven for Det Tekniske Fakultets fakultetssekretariat. Dine ledere er fakultetets studiestartskoordinatorer, som du også refererer til i dit daglige virke.
Mentorer på TEK ansættes som studenterstudievejledere og aflønnes for 70 timer efter SUL overenskomst (se overenskomst her).
Timerne vil være fordelt fra maj til november med primær arbejdsbelastning i august.
Ansøgningsfrist: 10. april 2024
Ansættelsessamtaler (online) finder sted i uge 16 og 17
Man kan ikke komme i betragtning til en mentorstilling uden at have indsendt en jobansøgning (indeholdende ansøgning og CV), have deltaget i ansættelsesprocedurerne og blive fundet egnet af ansættelsesudvalget. Man indkaldes kun til ansættelsessamtale, hvis det på baggrund af jobansøgningen vurderes relevant.
Spørgsmål til stillingen kan sendes til studiestart@tek.sdu.dk
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019434