Medicinstuderende søges til vikarteam på døgninstitution for børn og unge med særlige behov

dato

Har du bestået SPV-kurset og brænder for at arbejde med børn og unge? I forbindelse med Vagtordningens udvidelse til socialområdet, ønsker vi at oprette et hold af medicinstuderende til Børnehusene Stjernen – et døgntilbud for børn og unge op til 24 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Om Børnehusene Stjernen Stjernen består af tre afdelinger med i alt 24 døgnpladser. Stillingen er primært tilknyttet afdelinger i Vest. Som en del af Hold Stjernen bliver du en del af et fast vikarteam, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et trygt og struktureret miljø.

Målgruppen på Børnehusene Stjernen er børn og unge med komplekse psykiske og i mange tilfælde også fysiske funktionsnedsættelser. De kan have tilknytningsvanskeligheder, problemskabende adfærd eller autismerelaterede udfordringer. Flere har diagnoser og syndromer såsom Autisme, Downs Syndrom, Angelmans, Jouberts og Lesch-Nyhans.

Børnene og de unge kan være udfordrede af epilepsi, spasticitet samt syns- og hørenedsættelser. Enkelte har verbalt sprog, men de fleste kommunikerer ved hjælp af alternative metoder såsom lyde, kropssprog og tegn-til-tale. De har alle brug for hjælp og støtte i deres daglige funktioner.

Arbejdsopgaver

  • Personlig pleje og omsorg - Hjælpe børn og unge med daglige funktioner som hygiejne, påklædning og måltider
  • Kommunikationsstøtte – Understøtte nonverbal kommunikation ved brug af tegn-til-tale, kropssprog og alternative kommunikationsmetoder.
  • Tværfagligt samarbejde – Arbejde tæt sammen med pædagoger, terapeuter og sundhedsfagligt personale for at sikre den bedst mulige trivsel og udvikling for børnene og de unge.
Arbejdstider
  • Dagvagt: mandag til søndag: 05.45 - 09.45
  • Aftenvagt: mandag til søndag: 13.30 - 21.00
  • Holdet har dækningspligt og der dækkes med bagvagt.
Ansættelse Vi søger 10-15 medicinstuderende for at kunne oprette holdet. Timeantallet varierer, men der forventes 2-3 vagter pr. uge inkl. bagvagt, hvis holdet oprettes.

Hvis holdet oprettes, ansættes der en holdleder, som er ansvarlig for vagtplanlægning.

Bemærk: Der er ikke garanti for, at holdet oprettes, men vi giver besked, så snart vi ved mere.

Som ansat på hold får du
  • Holdtillæg
  • Fast tilknytning til en afdeling
  • Løn under oplæring
  • Kendskab til vagtplan i god tid
  • Bedre vilkår under barsel
  • Mulighed for kompetenceudvikling
Om dig
  • Medicinstuderende med bestået SPV kursus
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt, såvel som indgå i et team med afdelingens øvrige personale.
  • Har lyst til at arbejde med børn og unge og er er stærk i relationsarbejdet
  • Kan arbejde i eksamensperioder, ferier samt helligdage.
  • Er fleksibel, engageret, initiativrig og omsorgsfuld
Løn Aflønning sker jf. fadls overenskomst

Ansøgning
  • Ansøgningsfrist: 13. april 2025
  • Samtaler: Samtaler forventes afholdt som gruppesamtale i uge 17 (med forbehold for ændringer)
Læs mere om Børnehusene Stjernen her



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9853b93d-d283-44ec-bb4c-97455e9af220

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.