Interesserer du dig for ortopædkirurgi eller synes du, skadestuen lyder spændende? Trives du i en travl og omskiftelig hverdag?
Vi må tage afsked med nogle af vores erfarne kollegaer, da de bliver læger. Derfor søger Ortopædkirurgisk afd. flere medicinstuderende til skadestueholdene med ansættelsesstart pr. 01-06-2026.
Studenterholdene dækker skadestuevagter eftermiddag og aften, både hverdage og weekend. Holdet bemander skadestuen, hvor de primære opgaver er undersøgelse og behandling af skadestuepatienter samt journalskrivning ved indlæggelse, alt med udgangspunkt i udførlig skadestueinstruks. Antallet af vagter kan variere, man du kan forvente gennemsnitligt at få tildelt ca. 4-6 vagter om måneden.
Skadestuen er bemandet af erfarne sygeplejersker, en speciallæge i tidsrummet 8-16 og yngre læger døgnet rundt så man ikke står alene og der vil altid være mulighed for at hente råd og hjælp da der er er speciallægedækning i huset døgnet rundt.
Vi forventer at du:
- Har afsluttet 8. semester (2. semester af kandidaten). Semesterudskrift skal vedlægges ansøgningen som dokumentation.
- Er aktiv på vagtholdet minimum 1. år
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Tidligere erfaring, selvarrangerede klinikophold og særlig interesse i ortopædkirurgi, samt mulighed og interesse for at være på holdet i længere tid vil blive fortrukket.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter aftale med FADL og HR-afdelingen OUH.
Ansøgningsfrist senest d. 04.05 2026
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i løbet af maj 2026.
Der vil i forbindelse med ansættelsen tilbydes en lønnet følgevagt, således man er klædt på til jobbet.
Har du spørgsmål til stillingen, så send en mail til overlæge Joakim Jensen: Joakim.Jensen@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/80b850de-39b5-4fd5-8382-50fe937118d1