Medarbejder med hænderne godt skruet på til Teknisk Service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hænderne godt skruet på, men også teknisk snilde og et godt humør? Har du samtidig lyst til at servicere og vedligeholde bygninger for at skabe et godt miljø for borgere, brugere og lejere? Så er det måske lige dig, vi leder efter til Ejendomsservice.

Om jobbet
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomsservice, med primær base i distrikt SV3. Din arbejdsdag vil primært foregå på Odense Rådhus, men du skal også være indstillet på at arbejde på tværs af distrikterne i Teknisk Service. Du skal derfor kunne samarbejde bredt, med både kollegaer, og brugere på vores ejendomme, som består af skoler, plejecentre, administrative bygninger, mv.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.: 

  • betjening og service af brandanlæg og adgangskontrol bl.a. ABA, AIA, ADK
  • ansvar for de tekniske installationer, herunder CTS-anlægget
  • adgangskontrol herunder nøglehåndtering
  • anvisning og koordinering af eksterne håndværkere
  • forefaldende praktiske og håndværksmæssige opgaver i området
  • bistå med praktisk og teknisk hjælp i forbindelse med arrangementer på Rådhuset, herunder opsætning af AV og IT-udstyr
Du skal varetage de samme opgaver som dine kolleger i teamet, og vil komme til at indgå i en fast vagtplan, der kan indbefatte arbejde i aftentimerne, samt weekendarbejde ca. hver 5 uge.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en anden relevant håndværksmæssig baggrund, eller erfaring fra lign.
  • har erfaring med service, vedligehold og kontakt til borgere og leverandører
  • kan arbejde struktureret.
  • kan kvalitetssikre og følge op på håndværksopgaver
  • har et godt IT-kendskab
  • har kørekort
Vi forventer også, at du:
  • er serviceminded, fleksibel og udadvendt med et godt humør
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk, samt organisere dig ud af en hektisk hverdag
  • trives i et job, med stor kontaktflade
Vi tilbyder
  • et spændende, varieret og meget selvstændigt arbejde
  • stor brugerkontakt og samarbejde med borgere og personale på stederne
  • relevante kurser og efteruddannelse
  • sundhedsordning
Om os
Ejendomsservice er et nyoprettet kontor, der er oprettet som led i en større omorganisering af By- og Kulturforvaltningen hvor Rengøring og Teknisk Service er blevet integreret. Kontoret skal medvirke til at styrke det tværgående opgavesyn og hver dag yde en høj service overfor brugere, lejere og kollegaer. Ejendomsservice omfatter funktionerne Planlægning Ejendomsservice, Rengøring og Teknisk Service som i dag, består af ca. 600 medarbejdere, driftsledere og funktionsledere.

Ejendomsservice arbejder målrettet på at sikre en effektiv, bæredygtig og miljøvenlig drift gennem kompetente medarbejdere og ledere, et sundt arbejdsmiljø samt ved at udnytte den teknologiske udvikling inden for branchen. Samtidig fokuserer vi på den brugeroplevede, faglige og organisatoriske kvalitet ved at stræbe efter økonomisk effektive, innovative, bæredygtige og brugertilpassede løsninger til gavn for brugere og borgere.

Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtige fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation, FOA, Fag og arbejde.

Stillingen er fast med arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentlig og med tiltrædelse hurtigst muligt/ senest den 1. juni 2024.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Lars Dinnes Hugger på 30 55 81 92.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. april 2024, og vi forventer at holde samtaler i uge 17.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019103

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet