Medarbejder med hænderne godt skruet på til Teknisk Service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hænderne godt skruet på, teknisk snilde og et godt humør? Har du samtidig lyst til at servicere og vedligeholde bygninger for at skabe et godt miljø for borgere, brugere og lejere? Så er det måske lige dig, vi leder efter til Ejendomscentret.

Vi søger en medarbejder med hænderne godt skruet på til Ejendomscentret - Teknisk Service.

Om jobbet
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomscentret med primær base i distrikt SØ. Ud over at hjælpe dine kolleger, får du ansvaret for driften af en af Kommunens ejendomme. Men du skal også være indstillet på at arbejde på tværs af distrikterne i Teknisk Service. Du skal derfor kunne samarbejde bredt med både kollegaer og brugere på vores ejendomme, som består af skoler, plejecentre, administrative bygninger mv. Her skal du sammen med brugerne tilrette dit arbejde.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.: 

  • Betjening og service af brandanlæg og adgangskontrol bl.a. ABA, AIA, ADK
  • Ansvar for de tekniske installationer, herunder CTS-anlægget
  • Adgangskontrol herunder nøglehåndtering
  • Anvisning og koordinering af eksterne håndværkere
  • Forefaldende praktiske og håndværksmæssige opgaver i området
  • Vedligehold af grønne områder
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en anden relevant håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra lignende
  • Har erfaring med service, vedligehold og kontakt til borgere og leverandører
  • Kan arbejde struktureret
  • Kan kvalitetssikre og følge op på håndværksopgaver
  • Har et godt IT-kendskab
  • Har kørekort
Vi forventer også, at du:
  • Er serviceminded, fleksibel og udadvendt med et godt humør
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk, samt organisere dig ud af en hektisk hverdag
  • Trives i et job med stor kontaktflade
Vi tilbyder
  • Et spændende, varieret og meget selvstændigt arbejde
  • Stor brugerkontakt og samarbejde med borgere og personale på stederne
  • Relevante kurser og efteruddannelse
  • Sundhedsordning
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomscentret, der varetager alle opgaver omkring Odense Kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift. I Ejendomscenteret tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere optimal service.

Som ansat i Teknisk Service vil du blive en del af et geografisk distrikt, hvor du bl.a. vil komme til at arbejde tæt sammen med både bygningsvedligeholdere, administrative medarbejdere, tekniske servicemedarbejdere og brugere.

Teknisk Service, Ejendomscenteret er forankret i By- og Kulturforvaltningen.

Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er fast med arbejdstid på 37 timer ugentlig og med tiltrædelse den 1. september 2023.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lars Dinnes Hugger på 30 55 81 92.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 6. august 2023, og vi forventer at holde samtaler i uge 32.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=f4717f7a-b5d9-418e-ae1a-f9afa1811ff2

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873287

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet