Mand stukket ned i Odense

Profilbillede
dato

Fyns Politi har i dag den 28. juni været talstærkt tilstede på Lisesmindevej i Odense efter anmeldelse om et overfald, hvor en person var stukket med et stikvåben.

Fyns Politi modtog anmeldelsen om overfaldet  i dag kl 13.16. Gerningsmanden blev anholdt på stedet ved politiets ankomst.

Den forurettede mand er i kritisk tilstand og behandles på OUH. Der er tale om to mænd i 70-års-alderen bosiddende i Odense Kommune.

De pårørende er underrettet. 

Politiet efterforsker hændelsen, der ikke vurderes at være banderelateret.

Fyns Politi har ikke yderligere på nuværende tidspunkt.

 

 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi